Avl for kuldtilvækst øger pasningsevnen

Soen skal i fremtiden være endnu bedre til at passe både sine egne pattegrise og de pattegrise, den bliver tildelt. Det er målet med ny forskning, der er udført med Danbred-genetik. Et specialeprojekt fra Aarhus Universitet har set nærmere på, hvordan man kan avle for bedre moderegenskaber ved at kigge på kuldtilvæksten fra kuldudjævning og indtil fravænning, det skriver Danbred i en pressemeddelelse.

Det har vist sig, at kuldtilvækst har potentiale som egenskab i Danbreds avlsmål, og dermed kan det være med til at reducere antallet af ammesøer og arbejdstimer i farestalden.

- Jeg har undersøgt, hvor høj arveligheden for kuldtilvækst er i Danbred Landrace og Danbred Yorkshire. Kuldtilvækst fortæller noget om soens moderegenskaber og hendes pasningsevne, da den er et mål for, hvor mange kilo pattegrise hun kan få frem til fravænning, samt hvor store og robuste de pattegrise er ved fravænning, forklarer Line Busk Jensen, projektleder hos Avl & Genetik i Landbrug & Fødevarer, og fortsætter:

- Jo højere kuldtilvæksten er, jo bedre er soen til at passe pattegrisene samt give dem nok næring via sin mælkeydelse.

Robuste pattegrise ved fravænning

Resultaterne fra specialeprojektet viser også, at kuldtilvækst har en gunstig genetisk korrelation til pattegriseoverlevelse, som mor-effekt. Det betyder, at hvis soen har et godt genetisk potentiale for at få sine pattegrise til at overleve, vil hun også have et genetisk potentiale for at passe flere pattegrise og levere tunge og robuste pattegrise ved fravænning.

Data fra specialet viste, at den højeste kuldtilvækst lå på 93 kilo ved fravænning. Gennemsnittet lå på 41-43 kg hos de renracede kuld.

- Den store forskel mellem gennemsnittet og den højeste kuldtilvækst fortæller os lidt om potentialet for egenskaben og dermed potentialet for søerne. Men hvis en pattegris ikke overlever helt frem til fravænning, vil det være mange kilo, der går tabt i den samlede kuldvægt. Ved avl vil målet være at finde de søer, der er bedst til få store kuld ved fravænning - uanset om det er soens egne pattegrise, hun passer, eller nogen hun har fået ved kuldudjævning, lyder det fra Line Busk Jensen.

Ved kuldtilvækst forstås forskellen mellem vægten på kuldet ved udjævning og fravænning. Grafik: Danbred.

Kuldtilvækst har en moderat arvelighed på omkring 0,14-0,19 hos Danbred Landrace og Danbred Yorkshire, hvilket betyder, at noget af variationen i egenskaben skyldes genetik, mens resten er miljø. Derudover viste resultaterne en genetiske korrelation mellem kuldtilvækst og mor-effekten for pattegriseoverlevelse på 0,41 og 0,51 for henholdsvis Danbred Landrace og Danbred Yorkshire.

Velfærd og bæredygtighed

Det er ikke kun sparede arbejdstimer og ammesøer, der vil kunne ses på bundlinjen, ifølge genetikfirmaet. Udbyttet ved avl for højere kuldtilvækst vil også være bedre velfærd, en mere bæredygtig produktion og mindre virusspredning i farestalden, da færre grise skal flyttes rundt.

- Vi kan reducere antallet af foderdage i de andre staldafsnit, da de fravænnede grise fra søer med gode moderegenskaber har en bedre tilvækst. Derudover har grisene også en bedre sundhed ved fravænning, da de vil være tungere. Det er med til at løfte velfærden i stalden, fortæller Line Busk Jensen.

Danbred forventer, at kuldtilvækst vil blive implementeret som en ny egenskab i avlsmålet i løbet af 2024. Den nye egenskab for pattegriseoverlevelse, som blev indført i DanBreds avlsmål sidste år, er også allerede med til at påvirke kuldtilvæksten indirekte i en positiv retning på baggrund af den gunstige korrelation, der er mellem egenskaberne.

Se også:

Nye avlsmål mærkes allerede i staldene