Lyt til artiklen:

Stor fremgang for Manitou

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Med en omsætning på 1,4 milliarder euro i første halvår har Manitou Group opnået en fremgang på 33 procent sammenlignet med første halvår i 2022.

Overskuddet er også steget betydeligt. Halvårsresultatet blev 62,6 millioner euro mod mindre end det halv i 2022, da overskuddet blev 29,3 millioner euro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Positiv udvikling

Manitou Groups topchef, Michel Denis, ser fremgangen som et udtryk for, at Manitou Group har præsteret et comeback til en meget positiv vækstudvikling.

- Dette rekordhøje aktivitetsniveau er et resultat af vores høje produktionsniveau, som vi har opnået i kraft af et bedre produktionsflow, og vores salg stiger i alle vores sektorer og på alle vores markeder, siger Michel Denis.

Han begrunder desuden fremgangen med, at rentabiliteten er forbedret i kraft af bedre styring af ordretilgangen sammenholdt med prisjusteringer. Desuden har en aftagende råvareinflation også medvirket til fremgangen.

Entreprenørbranche

Når Manitou-topchefen forsøger at se fremad, ser billedet lidt blandet ud. Der er tilbageslag for entreprenørbranchen på flere markeder, blandt andet har Manitou allerede konstateret tilbageslag i både England og Tyskland, og vurderingen er, at tilbageslagene vil brede sig til andre europæiske lande.

Derimod ser Manitou fortsat vækstmuligheder i andre dele af verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manitou har stoppet med at modtage nye ordrer på nogle af sine produkter, og det har bidraget til en mindre ordrebog end på samme tidspunkt sidste år. Men der er på trods af en svagere ordrebog alligevel udsigt til fremgang.

- For 2023 forventer vi en vækst på omkring 20 procent sammenlignet med 2022 og med et forbedret driftsoverskud på mere end 5,5 procent af omsætningen. I 2022 udgjorde driftsoverskuddet kun 3,6 procent af omsætningen, siger Michel Denis.