Lyt til artiklen:

Case IH tester NIR-sensor til frøhøst

00:00
Hastighed: ???x
02:46

I dag vurderer frøavleren mejetærskerens spild, tærskekvalitet og kapacitet på mange måder.

Det sker eksempelvis ved at tage en spande-prøve af råvaren i korntanken og veje den, eller ved at tjekke spildet bag mejetærskeren med løbende prøver fra en spildbakke, for derefter at gnide prøven op ad armen. Spildet kan også tjekkes ved at lægge en prøve mellem plexiglas-plader og holde op mod solen. Der er mange gode måder, men det er aldrig det samme som i korn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vigtigst i processen er, at frøavlen bidrager godt til dækningsbidraget og derfor skal udnyttes maksimalt. Derfor vil Case IH nu teste en ny metode for vurdering af kapacitet og kvalitet i frøhøsten. Det skriver Case IH i en pressemeddelelse.

rich-media-2
En anden måde at måle spild - her i bakke svingel. Håber er at NIR-sensoren kan overflødiggøre metoden. Foto: Case IH Danmark.

- Der er meget snak omkring NIR-sensor for måling af protein i maltbyg. Vi vil prøve at bruge NIR-sensoren lidt omvendt så at sige, fortæller Niels Petersen, produktchef for høstmaskiner i Norden og Baltikum og uddyber:

- I frøhøsten er vi interesseret i at få en forholdsvis ren råvare i korntanken på mejetærskeren. Den reneste råvare har også den højeste koncentration af protein, og det kan NIR-sensoren fortælle os, og dermed kan vi løbende vurdere, om vi indstiller mejetærskeren korrekt.

Det skyldes, at for mange avner giver mindre protein i den givne prøve. NIR-sensoren kan dog også bruges til at vurdere, om der spildes frø på jorden.

- Det er også en gråzone for mange frøavlere. Hvor skal grænsen gå for vores accepterede spild. Et stort spild resulterer ofte i en utrolig flot renvare i korntanken, da vi har indstillet mejetærskeren til den "gode" side og omvendt med begrænset spild, ender vi tit med en råvare i korntanken som er beskidt, siger Niels Petersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NIR-sensoren vil kunne give piloten information om dette og vil også kunne give input til, hvornår det bedste tidspunkt er at slutte for dagen inden afgrøden bliver for "død".

Henrik Vilhelmsdal fra Vennerslund glæder sig til at deltage i projektet.

- Nu er vi gået i gang med bakkesvingel, og foran os har vi 370 hektar frøafgrøder. Efter bakkesvingel kommer engrapgræs, og så
ellers strandsvingel, rajgræs og hvidkløver. Hvis vi kan optimere på vores kapacitet og kvalitet i frøavlen, er vi meget interesserede på udfaldet af denne test og også det, at der bliver tænkt lidt
alternativt og fokuseret, siger Henrik Vilhelmsdal, der skal teste den nye brug af NIR-sensoren i en Axial Flow-mejetærsker.