Lyt til artiklen:

Nellemann henter maskinbrands og folk hos Havdrup Maskinforretning

00:00
Hastighed: ???x
03:33

Havdrup Maskinforretning og Nellemann Machinery har lavet en aftale om overdragelsen af flere af de maskinbrands, som Havdrup har haft indtil nu.

Havdrup Maskinforretning meldte i foråret ud, at man havde opsagt sin importøraftale med John Deere og fortalte i samme forbindelse medarbejderne, at virksomheden vil lukke senest ved udgangen af 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For nyligt meldte John Deere ud, at Semler Agro ville overtage importen af de have- og golfmaskiner, som Havdrup Maskinforretning frasagde sig.

John Deere-forhandler lukker: Vi ser ingen fremtid i det

Se også:

John Deere-forhandler lukker: Vi ser ingen fremtid i det

I en pressemeddelelse fortæller Nellemann Machinery nu, at de fremover vil stå som importør af blandt andre Dakota, Imants, Vredo Turf og Carrier Turf.

- Havdrup har haft en solid forretning, og de har altid været en respekteret konkurrent. At vi derfor overtager nogle agenturer, passer rigtig godt ind i flere af vores strategiske målsætninger. De har super dygtige servicefolk og mekanikere - medarbejdere som lige nu er svære at opstøve, så selvfølgelig har vi set dette som en mulighed for os, samt en mulighed for at loyale medarbejdere fra Havdrup hurtigt har fundet et nyt job, siger Kristian Refnov, der er administrerende direktør i Nellemann Machinery.

Vildt dygtige medarbejdere

Indehaver af Havdrup Maskinforretning, Jens Erik Hansen, udtrykker sin glæde over at så mange af hans medarbejdere nu har fundet et nyt job. Det er blot et par måneder siden, at han måtte overbringe dem den tunge besked om, at deres arbejdsplads skulle lukke.

Havdrup Maskinforretning kastede håndklædet i ringen: John Deere har nu valgt ny sjællandsk forhandler

Se også:

Havdrup Maskinforretning kastede håndklædet i ringen: John Deere har nu valgt ny sjællandsk forhandler

- Vi har drevet en sund forretning, som dog var svær at geare til de vilkår, vi ville kigge ind i. Vi har været kede af, at vi ikke har fundet en komplet aftager til hele forretningen, men er samtidige tilfredse med de løsningerne, vi har fundet, herunder med Nellemann Machinery. Vi har haft en god dialog om mulighederne, og er landet et sted, som alle kan være tilfredse med. Det er vildt dygtige medarbejdere, vi har ansat, og vi er derfor glade for hver enkel, der kan komme godt videre, fortæller Jens Erik Hansen, Havdrup Maskinforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Strategisk tiltag

Nellemann Machinery ser aftalen om de nye maskinbrands som en klar styrkelse af forretningen, med de nye aktiviteter, der kommer fra de tidligere Havdrup-medarbejdere og mærker.

Aktiviteterne passer godt ind i Nellemann Machinerys strategi, hvor fokus er på at have den helt rette produktlinje med en snæver produktportefølje til en specifik målgruppe, som de kan være eksperter i.

- Vi vil gerne arbejde med brands, som vi kan opnå høj specialisering indenfor, og med brands som er relevante for vores nuværende målgruppe. Det er blandt andet brands som Dakota, Imants, Vredo Turf samt Carrier Turf, hvor importen flytter til Nellemann, og vi bliver eneforhandler i Østdanmark af Belrobotics og Trimax. Det er alle brands, der passer rigtig fint ind, og som vi tror på kan løfte os overfor målgrupperne Vej og Park, landbruget samt entreprenører. Kärcher kender vi allerede, og her kan vi nemt løfte kunderne over i vores system, fortæller Kristian Refnov.

Nellemann samler sjællandske aktiviteter i Ringsted

Se også:

Nellemann samler sjællandske aktiviteter i Ringsted

- De nye spændende brands genåbner nogle døre, som i en periode har været delvist lukket. Vi bliver med et igen mere "græsspecialister", og kan derved betjene en lang række kunder som stadions, golfbaner og parkarealer, siger Kristian Refnov.