Lyt til artiklen:

Første anlæg i Danmark: Ny metode til at fjerne PFAS fra grundvandet

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Et helt nyt anlæg, der kan rense drikkevandet for PFAS er netop blevet taget i brug på øen Fanø ved Esbjerg.

Fanø Vandværk har dermed landets første vandbehandlingsanlæg, der kan fjerne de problematiske PFAS-stoffer fra drikkevandet ved hjælp af ionbytningsteknologi. Det oplyser Silhorko, som står bag løsningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen til, at det lige netop er på Fanø, at det første anlæg bliver taget i brug, er, at PFAS-grænseværdierne i vandet på øen har vist har vist sig at være over dobbelt så høje som den grænseværdi, som myndighederne har sat.

rich-media-2
Silhorkos afdelingschef for Drikkevand, Arne Koch (venstre), og kemiingeniør og produktspecialist indenfor ionbytningsteknologien, Søren Duch-Hennings (højre), er de to nøglepersoner i udviklingen af det innovative anlæg. Her de den type ionbyttere, der bliver brugt i anlægget. (Foto: Christian Møller Steffensen © Silhorko-Eurowater)

Silhorko har siden 2021 arbejdet på at finde en metode til at rense grundvandet på Fanø.

Anlægget, der består af to specialbyggede beholdere, kan rense 150.000 liter drikkevand i timen. I anlægget ledes vandet gennem små ionbyttere, der absorberer PFAS-stofferne.

PFAS-forurening i grundvandet langt mere udbredt end forventet

Se også:

PFAS-forurening i grundvandet langt mere udbredt end forventet

Ifølge Silhorko sænker denne rensningsmetode ikke bare indholdet af PFAS til under grænseværdien, den er så effektiv, at PFAS ikke længere kan registreres af måleudstyret.

- Vores pilotforsøg på Fanø viser med al tydelighed, at der er ingen andre rensningsmetoder til PFAS, som kommer op på siden af ionbytning. Både når vi snakker rensningsgrad og levetid, siger Arne Koch, der er afdelingschef for drikkevand i Silhorko.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Grafikken viser det PFAS-forurenede vands vej fra boring til vandhane på Fanø, efter det nye ionbytteranlæg fra Silhorko er installeret. (Illustration: Christian Møller Steffensen © Silhorko-Eurowater)

Hvor aktivt kul, som hidtil har været brugt til PFAS, har en kort levetid på bare et par måneder, er resinerne ifølge beregninger estimeret til at have en levetid på hele 8-10 år.

- Sammensætningen af PFAS-stoffer kan være forskellig fra vandværk til vandværk, men med vores viden fra Fanø er vi nu i stand til at kunne beregne rensningsgrad og anlægskapacitet, allerede fra vi står med vandanalysen i hånden, siger Søren Duch-Hennings, der er kemiingeniør og produktspecialist indenfor ionbytningsteknologien hos Silhorko.

Erfaringerne fra Fanø kan bruges på andre vandværker, der har problemer med PFAS.