Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Opdatering: Efterlyste mænd fra slagteri-indbrud er fundet
Politiet offentliggjorde mandag overvågningsbilleder fra Dansk Gourmetkød i Struer i Vestjylland, da de havde været plaget af flere indbrud.
På billederne kunne man se to mænd, der var mistænkt for indbrud i perioden mellem den 1. og 2. januar i år. De skulle have brudt en bagdør op og på den måde være kommet ind på slagteriet.
Efterlysningen har nu givet resultat.
- De to mænd, vi i går efterlyste i forbindelse med indbrud på et slagteri i Struer i januar 2023, er blevet genkendt. Vi har derfor slettet efterlysning, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Ifølge TV MIDTVEST har slagteriet i Struer været plaget af indbrud igennem en længere periode, og derfor har virksomheden fornyeligt investeret i overvågningsudstyr.
Det var billeder herfra, politiet offentliggjorde. Der er endnu ikke en opgørelse over, hvad der er blevet stjålet fra slagteriet.