Lyt til artiklen:

Tre heste taget ud af naturplejeprojekt

00:00
Hastighed: ???x
00:55

Abonnementsartikel

Syd for Klitmøller er tre heste taget ud af et naturplejeprojekt, så der ikke opstår tvivl om trivsel og velbefindende.

Vinteren har været mild, men den hårdeste periode kan være foran os. Og derfor har Naturstyrelsen Thy med udgangspunkt i dyrlægens tilsynsrapport valgt at tage de tre yngste heste ud af et naturplejeprojekt syd for Klitmøller. Det skriver Nordjyske

Dyrlægen vurderede de fem ældste heste til at være over middel i foderstand, mens de tre yngste, som er taget ud, var i acceptabel foderstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hestene er del af et naturplejeprojekt, og der må ikke herske den mindste tvivl om hverken deres foderstand eller deres velbefindende, siger Claus Rasmussen, der er chefkonsulent i Naturstyrelsen Thy til Avisen.

Hestene af racen Konik har siden efteråret 2022 afgræsset et 220 hektar stort areal, og med udtagningen af tre heste er der nu fem dyr tilbage i flokken.