Lyt til artiklen:

Väderstad køber rettighederne til hele Thyregods TRV-program

00:00
Hastighed: ???x
02:29

Den store svenske maskinproducent Väderstad offentliggør i en pressemeddelelse, at man er nået til enighed med den danske producent Thyregod om overdragelsen af produktrettigheder og patenter for Thyregods portefølje af radrensere i TRV-programmet, inklusive TRV Swingking.

- Dette er en rigtig god forretningsmulighed. Thyregods radrensere er et perfekt match med vores nuværende portefølje af tempo-såmaskiner, og med vores nye såteknologi i "proceed" konceptet, samt i forhold til fremtidig bæredygtighed og effektivt landbrug, siger Henrik Gilstring, CEO for Väderstad Group.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser et potentiale for en meget positiv udvikling med denne nye produktkategori, lyder det fra direktøren.

Thyregod: Det her program fortjener, at Väderstad tager det til næste niveau

Se også:

Thyregod: Det her program fortjener, at Väderstad tager det til næste niveau

Ud i verden

I første halvår af 2023 vil der være en overgangsperiode, hvor Thyregod fortsat varetager sine forpligtelser over for sine nuværende forhandlere af produktprogrammet. Fra 1. juni overtager Väderstad formelt ejerskabet af produktprogrammet, men Thyregod vil fortsat servicere og levere reservedele til maskiner solgt før skæringsdatoen.

Den 1.juni 2024 får Thyregod så farvekoderne til Väderstads røde brandfarve, og fortsætter produktionen af TRV-programmet som underleverandør for den svenske producent.

- Ved at foretage dette opkøb forkorter vi markant vores "time to market" i dette segment. Ved at udnytte vores omfattende og veletablerede netværk af forhandlere og importører, vil vi snart kunne tilbyde disse meget kompetente maskiner til mange nye og eksisterende kunder på vores forskellige markeder, siger Henrik Gilstring.

Stor anerkendelse

Hos Thyregod A/S er man både glade og stolte. Glade for, at det er lykkedes at strikke en underleverandør aftale sammen, der nu kommer til at sende Thyregods design længere ud i verden. Og stolte over, at en stor anerkendt producent nu godkender produkterne i en sådan grad, at de vælger at sætte deres eget navn på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så stærkt et produktprogram bør også blive løftet ud i verden af et stærkere distributionsnetværk end vores. Holdet fra Thyregod har udviklet og modnet teknologien i tæt samarbejde med vores kunder. Det kan vi være stolte af, og på samme tid kan vi glæde os over, at Thyregods maskiner nu vil hjælpe med til, at man kan reducere brugen af pesticider i store dele af verden, siger Peter Erik Hansen, der er bestyrelsesformand for Thyregod A/S.