Lyt til artiklen:

Radikal ordfører: Ejrnæs og Morten D.D. er politiske aktivister

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Abonnementsartikel

Til en konference kaldte den radikale landbrug- og fødevareordfører og tidligere minister, Christian Friis Bach, de to biologer Morten D.D. og Rasmus Ejrnæs for politiske aktivister.

- Morten D.D. og Rasmus Ejrnæs er to ekstreme politiske aktivister, der har forklædt sig selv som forskere. Og som - undskyld jeg siger det - har gjort umådelig skade på hele debatten om biodiversitet og natunationalparker i Danmark med den ekstreme tilgang, de har.

Sådan sagde Christian Friis Bach, der er radikal landbrugs- og fødevareordfører, på en konference under sidste uges verdensmålsuge i Folketinget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge Altinget kom meldingen som reaktion på, at biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet, museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, Morten D.D. Hansen, seniorrådgiver ved WWF, Thor Hjarsen og biodiversitetsrådets formand, Signe Normand, alle kritiserede 2030-panelets status på verdensmålene.

Kritikken fra de tre lyder, at rapporten tegner et skønmaleri, og den blev af Rasmus Ejrnæs og Morten D.D. Hansen blandt andet betegnet som "sjusket" og "bullshit".

Har undskyldt

Christian Friis Bach har siden udbruddet været en tur på Twitter for at undskylde overfor de to biologer.

- Undskyld jeg var for hård i mit ordvalg. Men I har kaldt mig forpuled, dum, bullshit, vås, røv og nøgler... Og opfordret til ikke at stemme på mig, fordi jeg kom med en stilfærdig opfordring til bedre inddragelse omkring naturparkerne. Det er ikke fagligt, men politisk aktivisme, skriver Friis Bach.

I et debatindlæg på Altinget har Christian Friis Bach desuden gentaget undskyldningen og uddybet grundlaget for sin kritik.