Lyt til artiklen:

Imponerende at den nye Deutz-Fahr 6.4 nåede Agromek

00:00
Hastighed: ???x
02:29

- Det lykkedes at få den her til og det synes jeg nu er ret sejt, når der kun er produceret tre styks af dem ind til nu. siger Thomas Mortensen fra Moni Worldwide.

Det er ikke længe siden, Deutz-Fahr lancerede deres nye 4-cylindrede modeller på EIMA-udstillingen nede i Italien. Siden da har Thomas Mortensen fra den danske Deutz-Fahr importør Moni Worldwide med egne ord "rendt tyskerne på dørene" for at få den med til Agromek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om det skyldes den store fremgang for Deutz-Fahr i Danmark, at man får den specielle mulighed for at være nogle af de første til at vise 6.4'eren frem, svare Thomas Mortensen selv på.

- Ja jeg synes det mærkes som en anerkendelse for vores fremgang i Danmark, at vi får den mulighed. Der er mange andre rundt om i Europa, som også gerne vil vise den frem, så det er flot. Til Agromek vil der komme topfolk nede fra Deutz-Fahr til Agromek, siger Thomas Mortensen.

Moni WorldWide laver larm med Deutz-Fahrs høstprogram

Se også:

Moni WorldWide laver larm med Deutz-Fahrs høstprogram

rich-media-3
MaxiVision kabinen kender man fra større modeller. Foto: Esben Henneberg Nielsen.

Nye smidige modeller

Der er tre nye modeller i den nye serie, nemlig Deutz-Fahr 6130.4, 6140.4 og 6150.4 med henholdsvis 136, 147 og 156 hk. Det er smidige og kompakte allround-traktorer med nye brændstofbesparende FARMotion 45 motorer, effektive transmissioner og nye foraksler.

De kan leveres med den velkendte trinløse TTV-transmission eller som den til Agromek er udstyret med, nemlig RVshift PowerShift på en 6.150.4.

Kabinen er af MaxiVision-typen og med multifunktions-armlæn, som det kendes fra de større modeller. Og man kan vælge en 12" iMonitor på MaxCom-armlænet. Det åbner for funktioner som ISOBUS og et udvalg af SDF SmartFarming løsninger til præcisionslandbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er 65 % større XLarge vision-bagspejle, luftaffjedring, en forrude, der kan åbnes, flere smartphone- og tabletholdere, en aftagelig køleboks, en DAB+ radio samt et helt nyt 4.1 Premium lydsystem til dem, der holder af god musik, kan også tilvælges.

Det bliver interessant at se den nye Deutz-Fahr 6.4 på Agromek, for det lader til at Deutz-Fahr har styrket deres position som leverandør af smidige allround-mellemklassetraktorer i 150 hk segmentet yderligere.

- Vi kender ikke meget til traktoren lige nu og her for den er så ny, heller ikke priser men mulighed for at se og mærke den har man til Agromek, siger Thomas Mortensen.