Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Mæ å min Fendt: L:Ron:Harald står bag nyt stort kunstværk hos Kaj Homilius
Abonnementsartikel
Hos Fendt-forhandleren Kaj Homilius ønskede man sig et værk, som ingen andre har. L:Ron:Harald leverede varen.
- Mæ å min Kadett, sang den sønderjyske rapper L:Ron:Harald tilbage i slutningen 90'erne på albummet "Pornogangster", der efterfølgende skulle vise sig at blive en vaskeægte kultklassiker.
Nu kan de hos den sønderjyske maskinforhandler Kaj Homilius synge: "Mæ å min Fendt", da man netop har haft besøg af graffiti-kunstneren L:Ron:Harald, der har det borgerlige navn Lars Jensen.
Bevæbnet med spraymaling og blot et billede af en Fendt 942 fra et blad, har L:Ron:Harald skabt en stor hyldest til det tyske traktormærke.

Hos Kaj Homilius var oplægget, at man gerne ville have en helt særlig udsmykning på væggen i det nye lokale, som man blandt andet skal bruge til kundearrangementer og undervisning.
- Vi ville gerne have noget, som ingen andre har. Og så kom vi til at tale om, at L:Ron:Harald måske kunne være den rigtige at sætte på sagen, forklarer Lone Homilius, der er medejer af Kaj Homilius A/S.

L:Ron:Harald har udgivet en lang række studiealbums med legendariske titler som "Øl, Fisse & Rapmusik", "Pornogangster". og "Vi' Fra Jylland", hvor førstesinglen "Æ' fra Jylland" fra 2006 mange steder betragtes som Jyllands uofficielle nationalmelodi.
Det seneste album: "Ve do fukk mæ mæ?" udkom i 2020.
Tilbage i 2003 debuterede Lars Jensen også som forfatter med selvbiografien: "Patient - Mit møde med det psykiatriske behandlingssystem".
Ved folketingsvalget i 2019 bestilte politikeren Benny Engelbrecht (S) 250 nummererede valgplakater hos L:Ron:Harald med et graffitimaleri af politikeren til lygtepælene i Sønderborg.
De skulle vise sig at blive et meget populært samleobjekt, idet mange af dem var pillet ned igen, længe inden valgdagen oprandt.

Opdraget for kunstværket var kort og godt en Fendt-traktor. L:Ron:Harald fik et katalog med hjem at studere på. Over et par dage kom kunstværket så på plads.
Kunsteren tilføjede også et par ekstra værker på siderne, hvor der således med klassisk graffitiskrift står: "Homilius" og "Fendt".
- Vi er rigtig glade og stolte over det flotte værk, siger Lone Homilius, der glæder sig til at vise værket frem for kunder og gæster i huset.
