Lyt til artiklen:

Venstre vil afsætte 60 milliarder til grøn omstilling

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Finansieringen af de milliardstore investeringer skal komme fra salget af statens andel i Ørsteds havmølleforretning, som Venstre regner med vil indbringe i omegnen af 100 milliarder kroner.

Venstre præsenterede i dag sit valgoplæg ved et pressemøde, hvor partiet fortalte, hvad de 60 milliarder skal bruges på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Vi vil skabe flere investeringer i forskning og udvikling, så vi lægger sporene for fremtidens grønne forskningsmæssige nybrud. Samtidig vil vi med et grønt fradrag få erhvervslivet til at investere i innovative løsninger, så vi gør den grønne omstilling til et erhvervseventyr for Danmark. Derfor vil vi frem mod 2030 investere 15 milliarder kroner i forskning, nytænkning og udvikling, sagde Jakob Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen på pressemødet.

Venstre reserverer over syv milliarder kroner til at investere i den grønne omstilling i fremtiden.

- For vi kender endnu ikke fremtidens løsninger, og derfor skal en ansvarlig plan have rum til at investere yderligere for at nå vores mål, lød det fra Venstre.

- Vi sætter også to nye klimamål. Vi vil for det første sætte et ambitiøst mål for, hvor meget den danske indsats skal bidrage til af globale reduktioner. Det gør vi kun ved at eksportere gode danske løsninger til resten af verden - og det er ikke bare godt for klimaet, men også for jobskabelsen herhjemme. Derfor sætter vi også et mål om 100.000 grønne jobs i Danmark i 2030, sagde Venstre-formanden.

Venstre kom ikke på pressemødet ind på, hvilken specifikke krav partiet har til landbruget i forhold til den grønne omstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Venstre sagde på pressemødet, at de ikke ønsker at presse landbrugsproduktionen ud af landet, men tværtimod udvikle erhvervet med ny teknologi, som en den af den grønne omstilling.

- Landbruget skal igennem en grøn omstilling. Vi lavede en stor aftale om landbruget sidste år, der stillede krav. Som vi ser det, er der store og lovende teknologier på vej. For eksempel skal meget mere biogas etableres, sagde Troels Lund Poulsen.