Unuancerede politikere vælger brak over fødevarer

På trods af fødevareminister Rasmus Prehns gode intentioner om at udskyde brakkravet til 2024 på grund af den globale fødevarekrise har nogle af Folketingets partier prioriteret en langsigtet klima- og miljøgevinst højere end at sikre fødevaresikkerheden på den korte bane.

Det står desværre klart efter, at regeringen onsdag den 17. august 2022 præsenterede et efter sigende konstruktivt forslag til forligspartierne bag landbrugsaftalen om at udskyde kravet fra EU's landbrugsreform om, at der fra 2023 skal braklægges fire procent mark hos landmændene.

Skriver LandboSyd i en pressemeddelse.

Kravet om fire procent braklægning er en del af EU's landbrugsreform, som betyder, at samtlige landbrug i EU fra 2023 skal braklægge fire procent af de marker, som i disse tider er fyldt med mejetærskere. Det er marker med mad til mennesker og dyr, som gøres udyrkbare. På baggrund af den globale fødevarekrise har EU-Kommissionen givet hvert medlemsland mulighed for at udskyde kravet til 2024 for at sikre fødevaresikkerheden til Europas borgere.

- Jeg kan ikke gennemskue bevæggrundene for den her politiske prioritering, men jeg kan sige med sikkerhed, at jeg er lodret uenig. En lavere fødevareproduktion i 2023 vil på det nuværende marked betyde, at der kommer langt færre fødevarer ud til forbrugerne i 2023, og det er meget alvorligt, når hele den globale fødevaresikkerhed er udfordret. Og så er det sådan set ligegyldigt, om vi i Danmark producerer mad til dyr eller mennesker; færre fødevarer giver højere priser og lavere udbud, siger formand for LandboSyd, Henrik Jessen.

Henrik Jessen vil dog gerne kvittere for, at en stor del af Folketingets partier trods alt har ladet fornuften råde og valgt at prioritere mætte maver blandt Europas befolkning.

- Vi anerkender, at fødevareministeren og en række øvrige partier gik ind til forhandlingerne med en ambition om af afvige fra landbrugsaftalen på det her punkt og lade fornuften råde, siger Henrik Jessen.