Lyt til artiklen:

Brødr. Ewers åbner afdeling på Nordfyn

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Abonnementsartikel

Korn- og foderstofselskabet åbner tredje afdeling på Fyn og er i Kattebjerg syd for Bogense klar til at modtage afgrøder direkte fra markerne i høsten.

Korn-og foderstofselskabet Brødr. Ewers styrker nu aktiviteterne på Fyn.

Det betyder, at landmænd på Nordfyn får mulighed for at levere afgrøder som korn og raps lokalt til Brødr. Ewers, idet selskabet har købt en tidligere foderstof-afdeling i Kattebjerg syd for Bogense.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I forvejen har Brødr. Ewers en lignende kornmodtagelse ved Gudme mellem Nyborg og Svendborg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Desuden udvides selskabets afdeling i Birkum sydøst for Odense, med to siloer med hver en kapacitet på 5.000 ton.

Brødr. Ewers har de senere år udbygget nettet af afdelinger rundt omkring i landet, for at komme endnu tættere på landmændene.

- Vi vil servicere vores kunder bedst muligt, og vi har god erfaring med, at landmændene er godt tilfredse med at levere deres høst selv. F.eks. vores afdeling ved Gudme nyder stor opbakning lokalt. Vi henter desuden besparelser i driften ved at få mere lagerkapacitet og rationalisere kørslen, idet vores lastbiler kan tage korn med retur, når de er i området for at levere foder, siger salgsdirektør Benjamin Hansen, Brødr. Ewers.

- Yderligere kommer, at vi ofte får mere samhandel med landmændene, når vi tager imod deres afgrøder. Det kan være i form af såsæd, foder og gødning, tilføjer han.

Nordfyn er et godt landbrugsområde, med stor aktivitet og mange aktive planteavlere. Brødr. Ewers har for en del år siden lejet sig ind på modtagestationen for en periode, men den har siden været brugt til landbrugsdrift. Nu har selskabet så overtaget stedet, hvor der er gode faciliteter til modtagelse af afgrøder.

- Vi ønsker at være til stede og tilbyde fleksible løsninger, hvor landmændene er. Vi håber, at landmændene i området tager godt imod initiativet, og vi ser frem til at servicere vores kunder med gode modtage- og aflæsseforhold samt fleksible åbningstider, siger Benjamin Hansen.