Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Staten sætter fynsk forsøgsgartneri til salg
Statens Ejendomsselskab har i dag sat flere ejendomme på salgslisten. En af dem finder man på Fyn, nærmere bestemt Kirstinebjergvej 10 ca. 13 kilometer syd for Odense. Her ligger et stort forsøgsgartneri med 94 ha landbrugsjord og 41 bygninger med et erhvervsareal på ca. 20.000 kvadratmeter.
De mange bygninger inkluderer udover administrationsbygninger flere laboratorier, værkstedsbygninger, maskinbygninger samt adskillige væksthuse.
Der findes i dag lejere i enkelte af ejendommens bygninger.
Ejendommen sælges i en budproces som varetages af Horten Advokatpartnerselskab i samarbejde med Nordicals Odense. Frist for at afgive bindende bud er den 16. maj 2022 kl. 12.00. Den vejledende købesum for et ubetinget bud er fastsat til 25.000.000 kr.
Ejendommen kommer fra Bygningsstyrelsen, og den har tidligere været anvendt af Århus Universitet til forskning i bl.a. afgrøder, grøntsager og frugter.
- Vores fynske ejendom med 94 ha landbrugsjord har tidligere været anvendt til forsøgsgartneri, og netop gartneri eller landbrug er da også nogle af de mange oplagte muligheder fremadrettet på denne store ejendom, fortæller salgschef Per Kondrup, Freja Ejendomme.