Lyt til artiklen:

Thyregod lukker fabrikker i Ukraine og sender medarbejdere hjem

00:00
Hastighed: ???x
00:59

For mindre end to uger siden var erhvervsmand Peter Hansen på besøg i den ukrainske del af Thyregod, der samlet set beskæftiger 120 medarbejdere.

Det skriver Jyske Vestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På det tidspunkt var der ikke tegn på en konflikt.

Det billede ændrede sig dog hurtigt, og kun få timer efter at Rusland invaderede og angreb flere byer i Ukraine, valgte Peter Hansen at lukke sine fabrikker ned.

- Vi har to fabrikker dernede, som vi her til formiddag har lukket ned for, ligesom vi har lukket vores kontor i Kiev. Medarbejderne har vi sendt hjem, for vi tror, at det er det sikreste for dem. Og så har de fået at vide, at de kan tage ud på virksomhedens gårde, hvis de føler, der er mere trygt. Det handler først og fremmest om, at vores folk skal være bedst muligt sikret, siger Peter Hansen til Jyske Vestkysten.