Lyt til artiklen:

Søndergaard: Minksagen er et sort kapitel i landbrugshistorien

00:00
Hastighed: ???x
01:49

- For præcis et år siden stod jeg her ved talerstolen som kandidat til formandsposten. Langt de fleste af jer sad hjemme bag skærmene. Og midt i dét eksploderede virkeligheden, sagde Søren Søndergaard fra talerstolen.

På sidste års delegeretmøde 4. november varslede regeringen aflivningen af alle landets mink og Mette Frederiksen holdt det afgørende pressemøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I folkesundhedens navn blev minkavlerne beordret til at aflive deres dyr og nedlægge eget erhverv. Familier, der havde opbygget livsværk gennem flere generationer kunne se det revet i tusind stykker på live-tv, sagde Søren Søndergaard.

- Det var dramatisk. Og tragisk. Det var og er et sort kapitel i dansk landbrugs historie.

Og det sidste kapitel er endnu ikke skrevet i minksagen.

- Vi afventer stadig en granskningskommission, ligesom vi presser på for at få udbetalt de lovede erstatninger, sagde formanden.

I følge Fødevarestyrelsens oversigt over udbetaling til minkavlerne har styrelsen pr. den 5. november udbetalt 2,2 milliarder kroner i honorar for aflivninger, skinderstatning, tempobonus, driftstab og arbejde for aflivningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Søndergaard brugte sin tale til at rose branchen for at tage hånd om hinanden med støtte og rådgivning i en svær tid.

- Det er en svær og urimelig tid for mange af vores kolleger. Og jeg vil gerne sige tak til jer, til jeres medarbejdere i foreningerne, til Kopenhagen Fur, Danske Minkavlere og til vores medmennesker i land og by, som sørgede for - og stadig sørger for - at der var rådgivning, næstekærlighed og krisehjælp til rådighed for vores ramte kollegaer, sagde formanden.