Lyt til artiklen:

Väderstad præsenterer ny såmaskine på 12 meter

00:00
Hastighed: ???x
02:09

- Den nye Väderstad Inspire 1200C/S er designet til landbrug der har brug for høj kapacitet. Den er kompakt både i marken og ved transport, og kombi versionen har en af de største tanke til såsæd og gødning i dens klasse, fortæller Björn Jeansson, Commercial Product manager hos Väderstad.

Det skriver Väderstad i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Väderstad fortæller at hjertet i Inspire'en er dens dobbeltdisk såskær. Den har en enestående evne til at tilpasse sig markens konturer, og derved bevare en nøjagtig sådybde. Resultatet af dette er en nøjagtig placering af kernerne og ens fremspiring på hele marken.

Inspire 1200C/S vil være tilgængelig i to forskellige modeller - Inspire 1200S og Inspire 1200C. Single versionen Inspire 1200S er udstyret med en 5000 liters tank til såsæd, mens kombi versionen har en 7200 liters tank, opdelt i to rum til såsæd og gødning. Når korn og gødning forlader tanken via udmaderne, bliver det blandet sammen i luftstrømmen og derved placeret sammen i jorden.

En key feature på Inspire 1200C/S er dens evne til at styre udsåningen i 8 separate sektioner. For at sikre et konstant og jævnt flow fra tanken til såskærene, foregår udsåningen med høj præcision via 8 Fenix III udmadere.

- Fordi Inspire 1200C/S kan styre udsåningen i 8 sektioner, er der mulighed for at køre variabel tildeling og sektionskontrol i sektioner ned til 1.5 meter. Dette er en unik præcision i det 12 meter såmaskine segment, forklarer Björn Jeansson.

Betjeningen af såmaskinen foregår via det brugervenlige og velkendte iPad-baserede Väderstad E-control, som også kan arbejde sammen med ISOBUS og task controller systemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Väderstad Inspire 1200C/S vil have premiere på Agritechnica i februar 2022 og maskinen vil være klar til salg i slutningen af 2022.