Lyt til artiklen:

Väderstad præsenterer fremtidens såteknik

00:00
Hastighed: ???x
03:22

Väderstad, en af verdens førende producenter inden for jordbearbejdning og såning, introducerer den nye produktinnovation Väderstad Proceed. Proceed er en ny kategori indenfor såmaskiner, hvor én maskine øger potentialet for merudbytter i alle afgrøder - så som hvede, byg, raps, roer, ærter, majs, solsikker og mange flere, skriver Väderstad i en pressemeddelelse.

- Hos Väderstad bygger vi maskiner, der holder vores kunder på forkant med moderne landbrug. Vi udvikler nye teknikker, og løbende sætter vi helt nye standarder. Proceed er en af den slags lanceringer der ikke sker ofte inden for landbrugsmaskinbranchen. Men når den gør, så ændres tingene, fortæller Mattias Hovnert Senior Vice President Sales & Marketing hos Väderstad, og forsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Väderstad Proceed kan placere selv de mindste frø i perfekt dybde med millimeter præcision, hvilket giver væsentlige forbedringer på områder som udbytte, behov for jordbearbejning, kemisk behandling og brug af gødning.

Markforsøg viser at Proceed kan halvere udsædsmængden i hvede, og stadig opretholde det samme udbytte, som hvis der var sået med en moderne konventionel såmaskine.

- Proceed tager et stort spring foran den nuværende såmaskine teknologi. Dens præcision er enestående når det kommer til sådybde, placeringen af frø i rækkerne, sektionskontrol og såbedsoptimering. Resultatet af dette er en hurtig, ensartet fremspiring og vital afgrødepopulation, hvor hver eneste plante får de forhold der kræves for at nå dens fulde potentiale, fortæller Lars Thylén, Director Product Management hos Business Development hos Väderstad.

Väderstad fortæller, at få måneder efter såning af forsøg med vinterhvede og en udsædsmængde på 150 frø pr. m², kan der måles en forøgelse på 102 procent plante biomasse, 72 procent i rod biomasse og 62 procent flere skud pr. plante, sammenlignet med en moderne konventionel såmaskine.

Præcision i alle afgrøder

Når der sås korn, har Proceed en rækkeafstand på enten 225 eller 250mm. Efter en hurtig konfiguration og skift af såskiver, kan maskinen skifte til nu at så på 450 eller 500mm rækkeafstand til for eksempel raps eller roer. Skift igen konfiguration for at så majs, solsikker eller bomuld på 750mm rækkeafstand. Alle afgrøder sås med enestående præcision, og hæver derved udbyttepotentialet for hvert enkelt frø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når frøene er transporteret fra den centralt placerede tank og ud til rækkeenhederne, er det en modificeret version af det markedsledende Väderstad PowerShoot singuleringsystem, der sikrer fuld kontrol over hvert enkelt frø helt ned i sårillen. Når frøet forlader det korte sårør, bliver det grebet af et stophjul, som sørger for at der er optimal jordkontakt for frøet, i den indstillede sådybde i hele maskinens arbejdsbredde, fortæller Lars Thylén, Director Product Management hos Business Development hos Väderstad.

For at give chaufføren fuld kontrol, er hver rækkeenhed drevet elektronisk, og styret via det iPad-baserede Väderstad E-Control. Funktioner som er inkluderet tæller blandt andet sektionskontrol, variabel tildeling, dynamiske sprøjtespor, individuel kalibrering og overvågning/kontrol i realtid.