Lyt til artiklen:

Landbrugsforhandlingerne i gang igen efter sommerferien

00:00
Hastighed: ???x
02:46

I dag har forhandlere fra de forskellige partier været til nye forhandlinger om regeringens udspil til en grøn omstilling for landbruget.

I udspillet, som regeringen præsenterede i foråret, lægger de op til at reducere C02-udslippet i landbruget med 7,1 millioner ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dengang udtalte fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn:

- For få år siden var pyrolyse og bioraffinering uvirkelige løsninger på landbrugets grønne omstilling. Nu er løsningerne tættere på end nogensinde. Med vores forhandlingsoplæg viser vi vejen til, hvordan Danmark kan gå forrest. Sådan en plan kalder på bred opbakning og et nationalt kompromis. Der er meget på spil. For erhvervet, for lokalsamfundene og for klimaet. Det skal vi have for øje i de kommende forhandlinger. Der er brug for, at vi står sammen, og at partierne går konstruktivt ind i den kommende tid, sagde Rasmus Prehn lige før forhandlingerne gik i gang.

Syv principper før forhandlingerne

Fødevare- og landbrugsministeren meldte dengang syv principper ud, som han mente skulle udgøre "banderne" for forhandlingerne:

1. Vi skal udvikle, ikke afvikle. Den grønne omstilling af landbruget skal ske klogt, for eksempel ved at gøre brug af nye teknologier og løsninger. Målet er ikke at producere mindre, men at producere smartere. Danmark skal eksportere grønne fødevarer og løsninger - ikke blot flytte udledninger og arbejdspladser til andre lande.

2. Dansk landbrug skal omstilles til at være mere klima-og miljøvenligt samtidig med, at det skal være økonomisk bæredygtigt. Det kræver stabile rammer, som skal sikres af et bredt flertal i Folketinget og i tæt samarbejde med erhvervet, den finansielle sektor og lønmodtagerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

3. Udledning af drivhusgasser fra landbruget, der udgør cirka en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledning, skal nedbringes mest muligt under hensyn til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance.

4. Vi skal passe bedre på vandmiljøet i vores vandløb, søer, fjorde, kystvande og grundvand ved blandt andet at nedbringe udledningen af næringsstoffer mærkbart.

5. Landbrugsproduktionen skal kunne gå hånd i hånd med regeringens ambition om at sikre gode levesteder for dyr og planter, og der skal være plads til natur og biodiversitet.

6. Dansk landbrug skal sikre bæredygtig rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle dele af landet.

7. Dansk landbrug skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgørende position i dansk eksport.