Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny europæisk økologiforordning forventes udskudt
EU-Kommissionen har de seneste år arbejdet på at vedtage en ny økologiforordning, som indeholder de regler, som skal gælde for den økologiske produktion i EU fremover.
Forordningen skulle oprindeligt træde i kraft 1. januar 2021. Men der arbejdes nu på at udskyde forordningen et år, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Den nye forordning vil formentlig først træde i kraft 1. januar 2022.
En stor del af den nye økologiforordning er allerede vedtaget, og indholdet i de vedtagne regler kan ikke ændres, selvom forordningen udskydes.
Der udestår stadig en del supplerende regler, og Kommissionen forventer, at alle de supplerende regler i givet fald vil være på plads og kan offentliggøres i marts eller april 2021, skriver Landbrugsstyrelsen.