Landbrugsstyrelsen har overtaget administrationen af ordningerne skov med biodiversitetsformål og privat skovrejsning pr. 1. januar i år fra Miljøstyrelsen. På grund af udfordringer med migreringen af systemerne ved opgaveflytningen kan man opleve forsinkelser på udbetalingerne.

Der er pt. 27 sager, som er forsinket. Dertil kommer ca. 1100 sager med arealkompensation eller indkomstkompensation, som plejer at være udbetalt ved slutningen af maj, hvor der kan blive tale om, at udbetalingerne kommer senere. Landbrugsstyrelsen forventer, at langt de fleste sager er udbetalt senest med udgangen af juli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Vi arbejder på at udbetale hurtigst muligt, og vi beklager de gener, som forsinkelserne kan medføre, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.