Fremtiden byder på helt nye muligheder for landbruget i en cirkulær bioøkonomi, hvor de eksisterende produkter kan gøres meget mere værdifulde, samtidig med at nye produkter og afgrøder er på vej.
Vi kan overveje, om vi vil indtage protein fra græs, hestebønner og larver direkte, eller om vi hellere vil sende det gennem dyrene og spise det i form af saftige bøffer. Eller består de saftige bøffer mon fremover af bearbejdede ærter tilsat de rigtige smagsstoffer?
Skal voks fra halmstrå være en af ingredienserne i fremtidens anti-rynkecreme? Eller skal halmen bruges til fremstilling af legoklodser?
Skal vi fortsat beslaglægge store arealer landbrugsjord i Sydamerika og Kina til produktion af sojabønner, eller skal husdyrene fodres med søstjerner fra havets overskudsproduktion?
Der er nye muligheder, ikke blot til lands ude på markerne, men også til havs i fjorde og omkringliggende have.
Det hele drejer sig om værditilvækst og merværdi. Hvad er drømme og hvad er realiteter? Regeringens nedsatte bioøkonomipanel er kommet med anbefalinger til politikerne om fremtidens forsyning af protein, hvilket er signal om at der er nye initiativer på vej.
Sakskøbing sukkerfabrik var d. 27. september vært for Dansk Bioøkonomikonference 2018. Konferencen havde 200 deltagere fra universiteter, virksomheder, kommuner, rådgivere, biogasbranchen, ministerier, foderstofbranchen mv. Konferencen var arrangeret af Center for Cirkulær Bioøkonomi/AU, INBIOM/Agro Business Park, Business Lolland Falster samt Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund.
Konferencens over 30 indlæg viste, at bioøkonomien spænder vidt. Der var tre spor, hvor spor 1 handlede om nye råvarer og bioraffinering, spor 2 handlede om blå biomasse og spor 3 belyste biogas, bioressourcer og nye anvendelser.
Lokale muligheder
Borgmester John Brædder, Guldborgsund kommune, sagde bl.a. i sin velkomsttale, at sydhavsøernes store produktion af roer ikke kun skal anvendes til produktion af sukker, også top og pulp skal anvendes. Området har ikke kun noget af Danmarks bedste landbrugsjord, det har også 500 km kystlinje som giver gode muligheder for produktion af biomasse fra det omgivende hav.
- Vi har også god plads til forskningsinstitutioner, forskningen behøver ikke kun at foregå i de 6 største byer i Danmark. Vi vil rigtig gerne være med til at lave tallerkner og teskeer mv af halm som erstatning for plast, som vi jo hører hober sig op i verdenshavene. Vi kan benytte tang som foderingredienser og vi kan også lave voks ud af halm til kosmetik mv. Vi er parate til at gå foran og sætte os i spidsen for en ny udvikling, hvor kun fantasien sætter grænsen, sagde John Brædder.
Centerleder Uffe Jørgensen, center for Cirkulær bioøkonomi i Foulum sagde, at den cirkulære bioøkonomi allerede er godt på vej til at blive virkelighed. Forskningscentrets bidrag er viden om dyrkningssystemer, som også tager hensyn til miljø og klima.
Et godt eksempel på den positive udvikling er den måde, vi anvender gylle på i dag i modsætning til tidligere, hvor gyllen blev bredspredt. Det er ad den vej vi skal videre.
Bioøkonomien vil give os mange nye produkter. Den grønne bioraffinering, som kræver flere græsarealer til proteinproduktion, vil kunne være med til at løse vandmiljøproblemer i landdistrikterne.
Uffe Jørgensen pointerede, at vi kan producere os til et bedre miljø, frem for at indføre begrænsninger, hvis vi kombinerer det bedste fra landbrug og havbrug i decentrale bioraffinaderier.
Bedre udnyttelse af gulerødder
Efter velkomsten blev vinderopgaven ?Mere end blot en gulerod? fra den europæiske studenterkonkurrence ?BioBased Student Challenge-Europa 2018? præsenteret af Anders Juhler, Ibrahim Al-Kabalawi og Simon Frost, studerende ved Sydjysk Universitetscenter.
Når der produceres gulerodssaft, er restproduktet (pulpen) ikke tidligere blevet anvendt. De tre studerende har imidlertid arbejdet med at varmebehandle og tørre pulpen og herefter kværne den til et værdifuldt antioxiderende pulver, der kan bruges til bagning eller anvendes som kosttilskud. Det er en simpel og billig proces, som giver et sundt og rent tilsætningsprodukt.
Eksemplet kan være til inspiration for andre studerende, som kan deltage i 2019 med nye spændende projekter.
Biopanelets vision
Asbjørn Børsting, formand for Bioøkonomipanelets 15 medlemmer, præsenterede de visioner, som er blevet udmøntet i en fælles indstilling med fokus på protein fremstilling i Danmark.
Panelets vision er at Danmark bliver et af de førende lande på bioøkonomiområdet.
- Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljø og klimaaftryk matche eksisterende proteinprodukter både på pris og kvalitet på centrale markedsområder inden for foder og fødevarer, sagde Asbjørn Børsting.
Blandt panelets anbefalinger kan nævnes anerkendelse af miljø og klimavenlig produktion som virkemidler i klima og vandmiljømålsætninger, mere forskning på området samt en anbefaling af at der skal være lettere adgang til kapital for mindre virksomheder.
I indstillingen nævner panelet, at der er et stort marked for protein i hele Europa for både konventionelle og økologiske produktioner.
Miljø- og Fødevareministeriet ventes at komme med en tilbagemelding først i oktober.
Protein fra søstjerner og græs
Vestjysk Andel realiserer nu et helt nyt produkt, nemlig økologisk protein fra søstjerner kombineret med græsprotein. Den nye fabrik er allerede under opførelse i Skive.
Vestjysk Andel er forvejen en af de store leverandører af økologisk foder til landbruget. Ud af deres samlede foderleverance er 25 % økologisk foder, og den økologiske soja importeres fra Kina. Om ikke længe vil dette blive suppleret med protein i form af søstjerner fra Limfjorden og græsprotein fra markerne.
Søstjerner har ingen naturlige fjender og lever af skaldyr. Der formodes at være 400.000 tons søstjerner i Limfjorden. Ved at fiske søstjerner giver man bedre vilkår til muslinger, som har vandrensende effekt.
