Abonnementsartikel

Debatindlægget er skrevet af Carl Christian Pedersen.

Frustrationen melder sig kort efter at have læst Flemming Fugledes udtalelser om, at Landbrug og Fødevarer ikke varetager landmændenes interesser, og at kontingentkroner til organisationen tilsyneladende er spildte. Det er simpelthen ikke rigtigt. Størstedelen af mine vågne timer bruges på arbejdet i AgriNord og primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevarer, og det gør jeg selvfølgelig kun, fordi jeg ved, at det virkelig flytter noget.

Primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevarer er sammensat af landmænd, og vi sikrer, at organisationens arbejde altid er med udgangspunkt i landmandens interesser - uanset om vi taler eksport eller vandløb.

Andelsselskaberne er jo begunstiget af såvel repræsentantskab som bestyrelse sammensat af folkevalgte landmænd, og den konstruktion er lavet med henblik på at varetage landmandens interesser.

Det politiske arbejde i Landbrug og Fødevarer gavner landbrugets bundlinje med milliarder. Intet mindre. For eksempel landbrugspakken, som kan øge produktionen med op til fire milliarder kroner årligt, de mindskede reduktionskrav til ammoniak og fjernelse af de foreslåede reduktionsmål for metan, udfasningen af det danske krav om at bruge 20 procent mindre gødning end resten af EU - alene sidstnævnte har en værdi på op til to milliarder kroner i øget produktion, afskaffelsen af PSO-afgiften, hvor fødevareerhvervet samlet betalte 730 millioner kroner i PSO-afgifter i 2016, fremrykkelsen af tilskud til modernisering af kvæg- og slagtesvinestalde, kortere sagsbehandlingstider på miljøgodkendelser af husdyrbrug, planlovens understøttelse af landdistrikter og landbrugsbyggeri, og jeg kunne blive ved.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men jeg dvæler ikke ved gårdsdagens resultater. Vi skal sikre bedre rammevilkår generelt, forbedre vores konkurrenceevne, skabe muligheder for øget markedsdrevet råvareproduktion, sikre bedre vilkår for generationsskifte, øge markedsadgangen, undgå national særlovgivning og bekæmpe overimplementeringen af EU-regler. Alt dette gør vi bedst via Landbrug og Fødevarers organisering og netværk.

Følelsen af frustration er nu erstattet af erkendelsen af, at vi selvfølgelig kan blive bedre til at råbe højt om de mange gode resultater, der er opnået. Jeg ser, at vores organisation virker med afsæt i det, som er bygget op gennem rigtig mange år med en uvildig rådgivning og en stærk landbrugspolitisk stemme. Det er vigtige forhold for os landmænd, og vore konkurrenter i udlandet misunder os i den henseende.

Jeg vil arbejde for at styrke vores organisation, og jeg opfordrer andre til at støtte op om det arbejde, der laves i de lokale foreninger og dermed i Landbrug og Fødevarer. Fordi det virkelig flytter noget.