Når landmænd oplever, at de kommer i klemme i Landbrug & Fødevarer, når der opstår tvister mellem landmænd og andelsselskaber, søger de ofte andre steder hen for at få hjælp og opbakning. Et af stederne er de branchespecifikke foreninger som for eksempel Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter og Danske svineproducenter.
Her er det ikke sjældent, at de hører fra landmænd, som har en oplevelse af, at de savner opbakning fra Landbrug & Fødevarer i forbindelse med sager mellem landmand og andelsselskab.
Hører det ofte
- Vi hører desværre ofte, at der er nogen, der kommer i klemme. Og det er et problem. Men det er jo lige præcis derfor, vi har vores berettigelse som organisationer. Fordi der er et problem, når Landbrug & Fødevarer skal varetage begge parters interesse, siger Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
Kjartan Poulsen mener, at der er for mange interesser i spil, når Landbrug & Fødevarer skal varetage interesser på begge sider af bordet.
- Landbrug & Fødevarer er naturligvis forpligtet til at varetage både landmænd og andelsselskabernes interesse. Og det bliver svært i en tvist at have begge kasketter på. Derfor er der mange landmænd, som ringer til os og beder om hjælp, siger Kjartan Poulsen.
Han bakkes op af sin formandskollega, Henrik Mortensen fra Danske Svineproducenter.
Kun medlemmer i fokus
- Vi må have lavet et system, som sikrer at der ikke går mudder i interesserne. Landmændenes interesser er jo ikke altid de samme, som dem, andelsselskaberne arbejder ud fra, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.
Og at landmændene i stigende grad kontakter LDM og Danske Svineproducenter er ikke så underligt.
- Hos os er det vores medlemmers interesse, der er i fokus. Og ikke andet. Derfor kan vores medlemmer naturligvis henvende sig hos os, og så kigger vi sammen på sagen, siger Henrik Mortensen.
Helt skævt forhold
En af årsagerne til, at der opstår tvister mellem landmænd og de virksomheder, landmændene selv ejer, er ifølge Kjartan Poulsen, at andelsselskaberne i dag har udviklet sig meget fra den oprindelige andelstanke.
- I gamle dage, var andelsselskaberne til for os. I dag føles det som om, det er omvendt. Bare se på Arlas vedtægter. De fylder vel omkring 40 sider. Og der er kun ét afsnit, som handler om andelshavernes rettigheder. Resten handler om Arlas rettigheder i forhold til andelshaverne. Det er helt skævt, siger Kjartan Poulsen og fortsætter:
- Det kan godt være, vi skal til at gentænke vores andelsbevægelse, for det fungerer ikke altid som det var tiltænkt dengang, siger Kjartan Poulsen.
