Produktionen af Fendt 1000 starter nu for alvor op, og i den anledning skifter Fendt standard-farven ud.

Sommerferien er ovre i Tyskland og samlebåndet på Fendt-fabrikken i Marktoberdorf kører nu på højtryk. Fendt forventer at ramme 13.500 enheder i 2016 og deriblandt er 200 af dem den nye Fendt 1000. Den længe ventet serie, og vinderen af Tractor Of The Year 2016 starter endelig serieproduktion op i september, og frem til nytår forventer fabrikken at producere 200-enheder.

Sammen med lanceringen af den ny stortraktor-serie og lanceringen at Fendt er blevet full-line inden for traktorer, høst- og ensileringsmaskiner vil samtlige traktorer, finsnittere, pressere, mejetærskere, skårlæggere, spredere, river samt snittervogne i fremtiden leveres i "Fendt Nature Green" som standard-farve.

Det skal vise det nye image for Fendt som full-line producent.

Walter Wagner, direktør for udvikling hos Fendt

- Det skal vise det nye image for Fendt som full-line producent, samt markerer, at produktionen af Fendt 1000-serien for alvor er startet op, fortæller Walter Wagner, direktør for udvikling hos Fendt på et pressemøde .

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De ny farve, er ikke helt ny, da det var den der blev brugt på Fendt-fabrikkerne i starten af 1980'erne. Op i 80erne blev farven dog en anelse lysere, som vi kender den idag, men i fremtiden vil standard-farven fra Fendt være mere mørkegrøn.

Den tidligere grønne Fendt-farve kan stadig vælges som ekstraudstyr.