Med landbrugspakken i ryggen, har dansk landbrug fået en mulighed for at komme på fode igen. Men processen har kostet dyrt på andre områder. Landbrugets image har taget væsentlig skade i den lange, proces og efterspillet der endte med et konservativt mistilldsvotum til den nu tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Det gav formanden for Familielandbruget i Vestjylland, Lone Andersen, udtyryk for på foreningens generalforsamling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den politiske orkan har desværre også kostet på landbrugets Image. For i folkemunde er vi som landmænd, nogle der forurener og vil miljøet det skidt,

- Lone Andersen, formand for Familielandbruget Vestjylland

- Det er en stor sejr, at landbrugspakken er blevet vedtaget, og det er der gjort et kæmpe stort stykke arbejde for hos vore lokale foreninger sammen med Landbrug & Fødevarer, siger formand for Familielandbruget Vest-Jylland, Lone Andersen.

- Det er måske ikke tiltag, der kan ses på kassekreditten i næste måned, men ændringerne giver optimisme i vores dagligdag og hos vore samarbejdspartnere blandt andet de finansielle. Den optimisme har vi godt nok også behov for, da det politiske klima i mange år har været noget af en strid modvind at være landmand i, siger Lone Andersen.

Sejren har kostet

- Den politiske orkan har desværre også kostet på landbrugets Image. For i folkemunde er vi som landmænd, nogle der forurener og vil miljøet det skidt. Det kan jo ikke være mere forkert, for er der noget, vi gerne vil, er det at efterlade vore marker og naturen i rigtig god gænge til vore efterkommere. Super ærgerligt, men det eneste rigtige at gøre fremover, er at holde næsen i image sporet om den gode fortælling og støtte op om alle de gængse omdømme tiltag, der gøres via Åbent Landbrug, gårdbesøg, gode historier og så videre, siger hun.

Formanden takkede endvidere tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer-Hansen for indsatsen og bød den nye minister Esben Lunde Larsen velkommen.