Abonnementsartikel

Sprøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S oplever stigende interesse for anvendelse af flydende gødning.

Anvendelsen af flydende gødning til placering er stigende, både i forbindelse med såning af raps, majs, roer og vårsæd, men senest også i forbindelse med rækkerensning af majs.

Placering af gødning sikrer en bedre start for afgrøden, og for mange vil den flydende gødning være et godt valg frem for den faste gødning; Dels er flydende gødning ofte billigere end fast gødning, og dels er det på de fleste maskiner enklere at få plads til montering af udstyret ? på nogle maskiner vil det faktisk være umuligt at anvende fast gødning.

Produktspecialist Finn Søndergaard, Salgs- og Marketingchef hos Brdr. Toft i Sabro beretter, at firmaet i mange år har leveret marksprøjter, der også anvendes til udbringning af flydende gødning, men de seneste år er der også leveret mange løsninger med placeringsudstyr til flydende gødning på majs-, roe-, grøntsags-, raps- og kornsåmaskiner, rækkerensere, kartoffellæggere og lignende.

Kørselsafhængig dosering

Placeringsudstyr til flydende gødning opbygges oftest med kørselsafhængig dosering og opdelt i sektioner, eventuelt med GPS-styring.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Brdr. Toft kan levere et såkaldt flerstrengssystem, hvor der centralt og enkelt kan skiftes mellem 7 eller 13 forudbestemte doseringsniveauer - på luksusudgaven sker dette skifte endda fra kabinen.

Gødningsløsningerne er opbygget ud fra standard komponenter, som anvendes på de to sprøjtemærker, som virksomheden importerer: Bargam og Knight.

- Dermed er det er kendte og pålidelige komponenter og reservedelsforsyningen er sikret, fortæller Finn Søndergaard.

Løsningerne fra Brdr. Toft kan opbygges uden computer, med en basis kørselsafhængig computer, ISO-BUS-computer samt løsninger med GPS baseret tildeling samt GPS sektionskontrol.

Løsningerne kan leveres komplet monteret af Brdr. Toft eller som et kit til hel eller delvis egen-montage. Brdr. Toft har fået udviklet en ?plug&play? løsning på en computer med kørselsafhængig dosering, således at selv montering af computer er enkel og ligetil.

Fronttanke i forskellig farve

Brdr. Toft ? Sprøjtespecialisten tilbyder to serier af fronttanke: dels fra Bargam på 1.100 og 1.500 liter og dels egen tanke i tre størrelser fra 1.100 til 2.000 liter.

Firmaets egne tanke kan leveres i forskellige farver tilpasset enten traktor, sprøjte eller såmaskine. Blandet andet har firmaet leveret tanke som matcher farver på Horsch, Väderstad, John Deere, Amazone.

Fronttankene er som standard med integreret renvandstank og håndvasketank samt væskestandsmåler. Der kan monteres forskellige pumpetyper: hydraulisk drevet membranpumpe, elektrisk pumpe, centrifugalpumpe eller en mekanisk drevet stempelpumpe. Valget afhænger helt af hvordan løsningen skal bruges og hvor avanceret man ønsker løsningen.

Anvendes fronttanken i forbindelse med sprøjtning monteres naturligvis roterende tankrenser og kemikaliefylder eller dunkskyller samt evt. slangerulle til udv. vask.

Brdr. Toft har gennem årerne samlet en stor erfaring i opbygning af forskellige løsninger, ikke kun til placering af flydende gødning, men også spotsprøjteløsninger, hvilket øger anvendelsen af udstyret og dermed forbedrer økonomien i investeringen.

Fronttankløsningen kan også anvendes til båndsprøjteudstyr samt naturligvis som ekstra kapacitet på en lift eller trailersprøjte.

Gødningsvogn med lift

Brdr. Toft oplever også interesse for løsninger med større kapacitet end hvad en fronttank kan formå. Firmaet har derfor sammen med en engelsk producent udviklet en gødningsvogn til flydende gødning med et kraftigt 3-punktsophæng bagerst med en lift kapacitet på 7 ton.

Vognen leveres med en tank udført i rotationsplast med en kapacitet på enten 4.300 liter eller 4.800 liter. Væskearmatur og udstyr i øvrigt er som de øvrige løsninger Brdr. Toft opbygger.

Vognen er universal med en så kraftig lift og kan anvendes med efterhængt roe-, grøntsags- og majssåmaskine af et hvilket som helst fabrikat.

Den engelske fabrik har bygget gødningsvogne i mange år, dog primært til fastgødning, og er kendt for at bygge stærke konstruktioner.

Vognen kan leveres med store 800 mm bredde hjul eller tvillingehjul, hvilket gør det muligt at køre mellem rækkerne.