Efter svenske Sönderberg & Haak sidste år mistede importen af Case IH og New Holland-produkter til Sverige, blev de fra årsskiftet importør af Deutz-Fahr og Same.

Den nye svenske importør er allerede kommet godt fra start, og har landet den første aftale med en handel på otte millioner svenske kroner med den svenske bedrift Katslösa Agro i Skåne, som har købt fire Deutz-Fahr 7250 TTV Warrior med Ålö frontlæssere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ti procent er et minium for os, med vores forhandlernetværk, som er under opbygning, vil 15 procent markedsandel være realistisk

- Direktør Thomas Svensson fra Söderberg & Haak

Kendetegnet ved Warrior-traktorerne er, at de ikke leveres i den velkendte Deutz-Fahr grøn, men derimod i brilliant sort og med meget ekstraudstyr. Blandt andet LED og Xenon-arbejdslys, udstødning i rustfrit stål og lædersæder i kabinen.

I følge norske traktor.no, så har Katslösa Agro specialiseret sig i grovfoder med fokus på især wrapballer, som sælges i hele Sverige. Bedriften dyrker desuden 1.300 hektar med sukkerroer, byg, hvede og raps.

Store planer

Sidste år endte Deutz-Fahr med 82 nyregisteringer i Sverige, svarende til 2,5 procent markedsandel. Söderberg & Haak har meldt ud, at de vil løfte markedet op på 10 procent i løbet af en kort årrække:

- Ti procent er et minium for os, med vores forhandlernetværk, som er under opbygning, vil 15 procent markedsandel være realistisk, fortæller direktør Thomas Svensson fra Söderberg & Haak til svenske Jordbruksaktuel.