Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
John Deere viser vejen i et stigende marked
Abonnementsartikel
Det er grønt hold med gule fælge, som trækker læsset for de danske nyregistreringer i 2021 med hele 23 procent markedsandele.
Tallene for nyregistreringer for traktorer fra 40 hestekræfter i maj er netop blevet offentliggjort af bilstastik.dk, og det viser for maj en fremgang i antal nyregistreringer af traktorer med hele 68 procent sammenlignet med samme periode i 2020.
Det er John Deere som ligger i spidsen med 28 nyregistreringer for maj 2021 og dermed en markedsandel på 27,7 procent. Andenpladsen går til New Holland med 19 enheder og dermed 18,8 procent af markedet, mens tredjepladsen går til Case IH, som med 14 enheder indtager tredjepladsen med 13,8 procent markedsandele.
Grønt år
Hvis vi kigger på hele 2021 fra januar til og med maj, ser billedet stort set ens ud for toppen af mærkerne med flest nyregistreringer.
John Deere fører an med 157 enheder, Case IH på andenpladsen med 107 enheder og New Holland på tredjepladsen med 106 enheder.
Totalset er der monteret nye nummerplader på 669 traktorer i 2021, hvilket er 16,9 procent flere end samme periode i 2020, hvor der blev monteret nummerplader på 572 traktorer.
Puma mest populær
Kigger vi på hvilke modeller, som er mest populær, så er det Case IH der indtager førstepladsen med Puma 240 CVX, som tegner sig for 32 nyregistreringer i 2021. Andenpladsen indtages af John Deere med 6250R, hvor de danske John Deere-forhandlere har monteret nummerplader på 27 enheder. John Deere kan med 8R 370 indtage en delt tredjepladsen med 22, hvilket betyder, at den deler tredjepladsen med New Holland, som har monteret nummerplader på ligeså 22 T7.270 AutoCommand traktorer.
