NaturErhvervstyrelsen offentliggjorde den 19. august, at landmænd kan søge om dispensation for fristen for såning af MFO-efterafgrøder frem til den 1. september, samt at kontrollen af MFO-efterafgrøderne først iværksættes den 15. september.

Hos Bæredygtigt Landbrug mener chefjurist Nikolaj Schultz, at det er positivt at NaturErhvervstyrelsen har reageret og gjort noget. Men han kalder samtidig den valgte løsning for "problematisk".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg savner saglig, faglig og juridisk holdbar grund under fødderne, siger Nikolaj Schultz, og mener at den rigtige løsning ville være straks at ændre bekendtgørelsen, så MFO-afgrøder først skal etableres for eksempel syv dage efter høst, og tidligst 20. august. Det skal også fremgå klart, at MFO-efterafgrøderne skal underordnes det planlagte sædskifte, hvilket burde være indlysende, men tilsyneladende ikke er det.

EU-regel eller ej?

Det er tidligere blevet meldt ud, at det vil være i strid med EUs regler at lave en generel forlængelse af fristen. Men det er Nikolaj Schultz lodret uenig i:

- Det er ikke rigtigt. Danmark har selv fastlagt fristen 20. august og meldt fristen ind til EU. Reglen er selvpineri af danske landmænd, mener Nikolaj Schultz.

Overvej ansøgning

Nikolaj Schultz opfordrer landmænd til at overveje sagen meget grundigt, inden de indsender en dispensationsansøgning. Han mener at landmændene risikerer at gå i en potentiel fælde:

- Hvis en landmand søger om dispensation, så kan man være ret sikker på, at det skyldes, at han ikke endnu lever op til de grønne krav. Hvis landmanden får afslag på dispensationsansøgningen, så synes det svært at embedsværket kan vende det blinde øje til afslaget, når ?beviserne? nærmest stirrer kontrollanterne i øjnene, siger Nikolaj Schultz og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vil med andre ord være oplagt, måske endda pligtigt for NaturErhvervstyrelsen at lave en MFO-skrivebordskontrol eller fysisk kontrol, og konsekvensen for danske landmænd vil være voldsomme støttetræk, hvor de grønne krav fylder 30 procent af den direkte støtte. Landmænd, der i god tro ansøger om dispensation, bringer altså sig selv i en voldsom fare, mener chefjuristen.

- Den rigtige løsning er at ændre reglen nu, og så tage dialogen med EU bagefter, og kommer der en retssag ved EU-Domstolen mod Danmark, jamen, så tag dog den retssag på vegne af de mange danske landmænd, slutter Nikolaj Schultz.