I erkendelse af, at rigtig mange danske landmænd ikke kan så MFO-afgrøder indenfor tidsfristen, fordi høsten er forsinket, vælger NaturErhvervstyrelsen, at danske landmænd kan ansøge om dispensation for at så MFO-afgrøder efter fristens udløb. Men hos Bæredygtigt Landbrug mener chefjurist Nikolaj Schulz, at der findes en nemmere løsning, der indebærer, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) dispenserer for reglen, der foreskriver at MFO-afgrøder skal være i jorden inden den 20. august.
- Den bedste løsning er, at ministeren straks ændrer reglen i bekendtgørelsen, så MFO-afgrøder skal sås for eksempel syv dage efter høst, dog tidligst 20. august. Hvis tidspresset er for stort, så må brandslukningen bestå i, at ministeren generelt dispenserer fra fristen, fordi hun ligesom os andre må erkende, at vejrforholdene er unormale. Det skal understreges, at enhver løsning, der indebærer, at danske landmænd skal finde og indsende vejrdata, marknumre og alt mulig andet, er en uacceptabel model, der igen gør det dyrere at være landmand i Danmark. Lige nu er der brug for de danske landmænd i mejetærskeren, ikke ved skrivebordet, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.
Ringe løsning
Ifølge Nikolaj Schulz er den valgte løsning, hvor landmanden skal tilvejebringe store mængder data, urimelig ringe og bebyrdende. Chefjuristen mener desuden, at ordningen formentlig også er ulovlig, med mindre man bruger lejligheden til at ændre bekendtgørelsen, lyder det fra Nikolaj Schulz.
- Årets vejr er ikke force majeure. Der er tale om, at NaturErhvervstyrelsen ikke har tænkt sig om i tide. Vi skal ikke have firkantede regler om, at en afgrøde skal være sået på et bestemt tidspunkt. Det strider mod al landbrugslogik. Reglerne skal straks laves om, siger Chefjuristen.
Ifølge Nikolaj Schulz indebærer den nye regel fremsat af NaturErhvervstyrelsen, at medarbejderne i styrelsen nu skal vurdere om en landmand burde have høstet. Konsekvensen ved et afslag på dispensation vil være, at landmanden skal høste en umoden afgrøde eller pløje sin høst ned, fordi der skal sås en MFO-afgrøde.
- Det er vores vurdering, at den nuværende løsning er en misforstået løsning, der bærer præg af to embedsværk, nemlig NaturErhvervstyrelsen og EU-Kommissionen, har forhandlet de danske regler på plads, og resultat er virkelighedsfjernt. Dette burde man have indset før reglerne trådte i kraft, siger Nikolaj Schulz.
Problemet er ifølge chefjuristen, at hvis nogle landmænd har haft lidt mere nedbør end normalt og lidt lavere temperaturer end normalt, men alligevel er i en situation, hvor de ikke kan høste og dermed så MFO-eftergrøder den 20. august, så vil disse landmænd være prisgivet og formentlig miste en stor del af deres landbrugsstøtte.
Faktiske forhold
De forhold danske landmænd oplever nu med en langsom modning af afgrøderne er ifølge Nikolaj Schulz ikke i juridisk forstand "usædvanlige omstændigheder" eller "force majeure?". Forholdene lige nu er måske unormale og atypiske, men forekommer og vil forekomme med jævne mellemrum fremover. Det bør reglerne tage højde for. Desuden er fristen den 20. august ifølge chefjuristen ikke en regel bestemt af EU, hvilket styrelsens udmeldinger ellers har indikeret.
Ifølge Nikolaj Schulz havde det været muligt for NaturErhvervstyrelsen, at man i bekendtgørelsen havde indført en undtagelse, der angiver, at man uanset fristen den 20. august ikke skal så MFO-afgrøder før senest syv dage efter høst.
- Hos Bæredygtigt Landbrug savner vi, at styrelsen undlader blindt at efterkomme EU-Kommissionen. Så må der i stedet notificeres fornuftige regler, og så må EU-Kommissionen, hvis de er utilfredse, stævne Danmark ved EU-Domstolen. Der er brug for, at styrelsen står vagt om danske landmænd, slutter Nikolaj Schulz.
