En ny bekendtgørelse fra Fødevareministeriet åbner for muligheden for nye alternativer til efterafgrøder. Hos Bæredygtigt Landbrug roses forslaget.
Fødevareministeriet lister blandt andet følgende ændringer i den nye bekendtgørelse:
- Honningurt bliver føjet til listen med afgrøder, som landmænd kan bruge som efterafgrøder. Der skal dog senest været sået 20. august det år, hvis det skal tælle med i regnskabet for efterafgrøder.
- Udsåningstidspunktet for almindelig rug, stauderug og vårbyg flyttes, så det kan bruges som efterafgrøde fra 1. august til 20. august. Det øger ifølge fødevareministeriet jordbrugets fleksibilitet, når landmændene skal udlægge efterafgrødeblandinger til at opfylde MFO-kravet.
- Virkemidlet tidlig såning bliver ligeledes udvidet, så det også kommer til at omfatte vinterrug, vinterbyg og triticale.
- Omregningen bliver også ændret, så der kun går fire hektar vintersæd til en hektar efterafgrøder.
Lytter til os
Hos Bæredygtigt Landbrug er der stor tilfredshed med forslagene i bekendtgørelsen. De stemmer nemlig godt overens med forslag, som Bæredygtigt Landbrug allerede kom med i et høringssvar i sommeren 2014.
Foreningen var dengang ikke tilfreds med, ministeriet lagde op til, at kun vinterhvede kunne bruges som efterafgrøde ved tidlig såning, når mange andre afgrøder er mindst lige så velegnede.
Chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, er positiv over, at ministeriet har kunnet bruge Bæredygtigt Landbrugs høringssvar til noget.
- Det er rart, at der bliver lyttet, og bedre sent end aldrig. Vi kommer gerne med konstruktive forslag en anden gang - vores dør er altid åben, siger han.
BL: Intet grundlag
Formålet med efterafgrøder er ifølge Fødevareministeriet at reducere nitratudvaskningen. Men det, efterafgrøderne er sat i verden for at dæmme op for, er slet ikke et problem, mener chefjurist Nikolaj Schulz.
- Der er ikke noget reelt miljøfagligt grundlag for at fastholde efterafgrøder i sin nuværende form. Nitratudvaskningen fra dansk landbrug er så begrænset, at den ikke er værd at tale om, siger han og fortsætter:
- Hvis man skal have effektive efterafgrøder, så skal efterafgrøderne have en selvstændig kvælstofnorm. Hvis efterafgrøderne fik en norm på bare 20-30 kg N pr. hektar, ville planterne udvikles og deres rodnet ville blive stærkere og dermed udgøre en bedre sikring mod eventuel udvaskning fra danske landbrugsjorde.
Ifølge chefjuristen er der fortsat alt for meget computermodellering over miljø- og landbrugsreguleringen og alt for lidt virksom miljø- og landbrugslogik.
- Der skal gødes mere, og det kan ske hånd i hånd med grønne marker, et rent vandmiljø og en sund bundlinje for de danske landmænd, siger Nikolaj Schulz.
