Efterafgrøde fuldgødsker vårsæden

280 kilo N, 56 kilo P og 438 kilo K foruden Ca, Mg, S, Fe, Mn, Zn, Cu og B.

Så meget fandtes i overjordiske plantedele i FRDKs specialblanding Carbon Farm i topscoreparcellen i efteråret 2023 på en lerjord i Østbirk, det skriver Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK, i en pressemeddelelse.

I gennemsnit af fire forskellige parceller var indholdet af makronæringsstoffer på 214 kilo N, 42 kilo P og 349 kilo K, og niveauet var det samme i et lignende forsøg i Nordjylland. Det viser planteanalyser foretaget af Teknologisk Institut af planteprøver, der blev udtaget af FRDK midt i oktober.

- Næringsstofferne tilføres jorden, men det er ikke alle, der vil være fuldt tilgængelige for næste afgrøde. Men med lidt startgødning vil der være nok til fuldgødskning af en vårsædsafgrøde, siger Annete Vibeke Vestergaard.

Hun er faglig ekspert hos FRDK, og leder af projektet Carbon Farm, hvor forsøget er lavet. Resultaterne bliver offentliggjort på FRDK's fagdag den 28. februar, hvor der er tema om efterafgrøder.

Diversitet er afgørende

Det er Carbon Farm-projektet, der har lagt navn til den specielle efterafgrødeblanding, som består af ni forskellige arter med forskellige egenskaber. Nogle har rødder i dybden, og andre har rødder der breder sig ud til siderne.

Nogle er kvælstoffikserende, og andre er effektive til at optage fosfor og kalium. Og forskellige arter har optimale betingelser på forskellige jordtyper, som betyder, at chancerne for et godt plantedække på hele marken er gode.

Diversitet over jorden giver diversitet på og under jorden, som giver marken robusthed, skriver foreningen. En almindelig efterafgrødeblanding med olieræddike og honningurt vil ikke kunne levere det samme, hævder FRDK.

For eksempel undertrykker korsblomstrede afgrøder de vigtige mykorrhizasvampe, så det er en god ide at supplere med gode værtsplanter.

- Jo flere forskellige arter, jo større effekt, siger Annete Vibeke Vestergaard.

Carbon Farm er en frivillig efterafgrøde og er ikke godkendt som lovpligtig efterafgrøde på grund af andelen af kvælstoffikserende arter.

Annette Vibeke Vestergaard offentliggør på FRDK's fagdag resultaterne af efterårets[br]efterafgrødeafprøvninger og tests. Foto: FRDK.

Etableringstidspunkt er afgørende

Vil man have så meget ud af sine efterafgrøder, skal de etableres tidligt, konkluderer forsøgene. Efterafgrøderne er sået tidligt efter høst af vinterbyg. De steder, hvor næringsstofudbyttet var allerhøjest, var efterafgrøderne etableret den 25. juli ved at blive spredt og striglet.

Andre steder i landet, hvor der også er lavet planteanalyser af Carbon Farm efterafgrødeblandingen, var der lavere resultater, og her var der sået senere.

- De, der har sået senere, har mistet godt fem kilo kvælstof om dagen fra 1. til 15. august, siger Annete Vibeke Vestergaard.

Som om det ikke skulle være nok, at efterafgrøderne har sørget for gødning af vårsæden - en besparelse på godt 2.000 kroner - så har den også givet en lang række andre fordele.

Opbygning af kulstof og humus i jorden, jordløsning og føde til liv både i og over jorden.

- Efterafgrøder er et kæmpe aktiv i sædskiftet, siger Annete Vibeke Vestergaard.