Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Torben Hansen: Træk efterafgrødekrav tilbage
Formanden for de danske planteavlere, Torben Hansen, siger, at man kan lave alle de efterafgrøder, man vil, men at det ikke løser det overordnede problem for vandmiljøet.
Der er lagt op til nye indsatskrav for 2024 i de målrettede efterafgrøder og netop de efterafgrødekort er ifølge Torben Hansen en forkert vej at gå.
- Træk nu de efterafgrødekort tilbage, og lad os i fællesskab lave de rigtige løsninger, der gavner både miljø og landbrug, siger Torben Hansen.
I 2023 var indsatskravet for målrettede efterafgrøder 3500 ton N totalt med en procentsats på maksimalt 31,2. I 2024 er der lagt op til indsatskrav med målrettede efterafgrøder, igen med 3500 tons N totalt, men med en maksimal procentsats på 44,2 procent.
Konsekvenserne af de nye vandplaner stod klart i 2023. Indsatsen er i 2024 flyttet, og viser på efterafgrødekortet for 2024, at der er tale om omplaceringen af den nuværende målrettede regulering på 3500 tons N.
Den er nu samlet på et mindre areal, der skal levere den målrettede indsats.
Dermed stiger kravet til de landmænd, der skal levere flest målrettede efterafgrøder fra 31,2 til 44,2 procent.
- Der er rigtig mange bedrifter, der kommer til at gå fra ingen til 44 procent målrettede efterafgrøder. Dertil kommer pligtige efterafgrøder og for mange også husdyrefterafgrøder, og så der er mange, som kommer over 60 procent med efterafgrøder, siger Torben Hansen.
Second opinion i vandplanerne
På baggrund af landbrugsaftalen har en gruppe af internationale forskere set på vandplanerne. Den såkaldte second opinion.
- En af konklusionerne er, at rigtig mange af vores nabolande ikke er i nærheden af at leve op til deres forpligtigelser. Desuden bliver rigtig mange vandområder overreguleret på baggrund af den udenlandske påvirkning af N, siger Torben Hansen.
Algekoncentrationen
Kort fra DHI, der er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation, der specialiserer sig i vandmiljø, viser, hvor stor en andel af algekoncentrationen i de enkelte områder der kan skyldes kvælstof og fosfor udledt fra Danmark.
- Det er tydeligt, at en stor del af problematikken i mange områder i hvert fald ikke kommer fra Danmark. Se bare for eksempel på det sydlige Lillebælt eller Bornholm, siger Torben Hansen.
Her er det under 10 procent af algevæksten, der kan tilskrives danske udledninger.
- Så kan man altså lave alle de efterafgrøder, man vil. Det løser ikke det overordnede problem i forhold til vandmiljøet, siger formanden.
De internationale eksperter konkluderer også, at de danske miljømål i en lang række områder ikke vil kunne nås uden en større indsats fra vores nabolande.
- Se nu mere på tværs af landegrænserne. Lille Danmark løser ikke alle udfordringer i vores farvande alene. Brug nu mulighederne for undtagelser Samtidigt skal vi blive langt bedre til at finde de rigtige lokale løsninger, der arbejdes med i kystvandrådene, siger Torben Hansen.
Varmt vejr og iltsvind
2023 bød på den varmeste september, siden man begyndte at måle for 150 år siden. Samtidigt var der også tale om et af de værste iltsvind i 20 år.
- Det skabte desværre den perfekte storm i medierne. Jeg vil ikke bruge tiden på at skælde ud over en professor, men er glad for Miljøministeren indbød til dialog om, hvordan kan vi i fællesskab hjælper vandmiljøet. Vi påtager os vores del af ansvaret Men det er ikke godt nok bare at sætte et mål på antal ton N reduktion i VOP. Lad os finde de redskaber, der virker, siger Torben Hansen.
Han berørte også bud på, hvad skal der til for at komme i mål og få den gode økologiske tilstand.
Han gennemgik udfordringerne.
Er det kvælstof og fosfor, nævnte han genopretning af stenrev og plantning af ålegræs.
- Vi har 109 vandoplande - og de er vidt forskellige. De har hver især brug for forskellige indsatser og virkemidler. Der er heldigvis et godt arbejde i gang flere steder. Stor ros til det arbejde der sker i de nye Kystvandråd
Det gælder i Limfjorden, Vadehavet, Odense Fjord og Ringkøbing Fjord.
- På det seneste er Haderslev Fjord også startet op - stor ros til de lokale foreninger, siger formanden.
Han fremhævede Odense Fjord-samarbejdet.
- Alle rundt om fjorden -landbruget, kommunen, havnen, forsyningen og grønne organisationer deltager i arbejdet. Det giver ny viden og mulighed for reel handling - helt lokalt, siger han.
Der er gennemført hotspot-analyser, der afdækker præcis hvor i oplandet, de største kvælstoftab sker.
- Man har også i arbejdet fundet ud af, at 80 procent af kvælstoffet kommer fra 20 procent af oplandet - primært ådalene. Ved at placere virkemidler i forhold til den viden er det vist, at effekten kan blive op til 16 gange større, siger han.
