FRDK vil vise at efterafgrøder er en investering i jorden

Når kalenderen siger 1. november, starter FRDK en større Danmarksturne med efterafgrøde-demoer på otte forskellige ejendomme helt fra Vendsyssel i Nord til Falster mod Syd. På ejendommene er der anlagt fire til fem demoparceller. De fleste med FRDKs fire specialblandinger og en 0-parcel, det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Demoarealerne dækker både forskellige sædskifter og FRDKs CarbonFarm-forsøg, hvor en efterafgrødeblanding er etableret i dyrkningssystemer med forskellig jordbearbejdningsstrategi.

- Vi vil gerne vise vores gode blandinger frem, der både løsner og forbedrer jorden, samtidig med at de samler næringsstoffer til næste afgrøde og konkurrerer mod ukrudtet, siger Martin Molbo, der er formand for ShopFRDK, som sælger efterafgrøder til FRDKs medlemmer.

Henter 200 kilo N

Inden markdemoerne udtages der planteprøver for at måle, hvor mange næringsstoffer der findes i de overjordiske plantedele. Sidste år præsterede FRDKs Kvælstoffabrikken at hente helt op til 200 kilo N, hvor den var tidligt og vel etableret. Kvælstoffabrikken er en godkendt blanding til de lovpligtige efterafgrøder med 25 procent kvælstoffikserende arter

Udover kvælstof samler den en række andre næringsstoffer, herunder blandt andet fosfor og kalium.

- En rigtig god efterafgrøde kan øge udbytterne, siger Martin Molbo.

Efterafgrøder giver en sundere jord

Udover Kvælstoffabrikken viser FRDK tre andre blandinger, som er frivillige blandinger. Den ene er Carbon Farm, som er udviklet i projektet af samme navn, som FRDK er en del af sammen med Innovationscenter for Økologi, og de to andre er FRDK Sund Jord-løsning.

Den ene specifikt til kartoffel- og roesædskifter, fordi den er nematoderesistent.

- Det er helt utroligt, hvor meget jordløsning en efterafgrøde kan lave, og den bidrager i høj grad også til jordens sundhed, fordi der er mere organisk materiale i jorden, siger Martin Molbo.

En investering i jorden

Det er en udbredt holdning, at efterafgrøder er lig med vårsæd og dermed lavere udbytte, end hvis der kunne dyrkes vintersæd.

- Hvis man betragter situationen her og nu, er det også rigtigt, men man bør se tingene i et større perspektiv, hvor efterafgrøderne langsomt, men sikkert opbygger humus- og kulstofindholdet i sin jord, så man også har en jord, der kan dyrkes i fremtiden, siger Martin Molbo.

Øger biodiversiteten

Der kommer et stadig større og større fokus på, at landbruget sikrer gode forhold for natur og miljø, herunder at bidrage til en større biodiversitet.

Det er nogle af de ting, der er fokus på i EU's CAP-reform, og Arla belønner sine andelshavere med en større afregning, når de gør tiltag for biodiversitet og carbon farming. Også her spiller efterafgrøder en central rolle, fordi de sikrer, at der er plantedække året rundt og dermed føde og skjul til vildt, fugle og insekter.

Og det er ikke kun livet over jorden, der har gavn af efterafgrøderne. Det har mikroorganismerne under jordoverfladen også.

Der er altså mange grunde til, at FRDKs medlemmer stort set altid har betragtet efterafgrøder som et plus til planteavlen og jorden. Netop den store interesse for mulighederne i både efterafgrøder, mellemafgrøder, og companion crops danner grundlaget for, at FRDK har eget frøsalg til medlemmerne.

- Vi har gjort op med ideen om, at efterafgrøder er chikane for mange år siden, siger Martin Molbo.