Abonnementsartikel

"Det giver ingen mening, at der er så stor furore og opmærksomhed omkring, at fundprocenten er den ene eller anden", siger tidligere ansat i Miljøministeriet. Fundene af de godkendte stoffer ligger langt indenfor det, som Miljøstyrelsen kræver.

Man kunne få den mistanke, at DANVA - de kommunalt ejede vandværker - med en pressemeddelelse den 1. april ville plante en aprilsnar, og på mange måder burde de fremsendte påstande ifølge Claus Hansen, der tidligere gennem 31 år var ansat i Miljøministeriet, betragtes som en sådan aprilsspøg.

Ifølge DANVA sprøjter landmænd deres marker "næsten dobbelt så hyppigt som for 15 år siden", og derfor opfordrer DANVA til at give landbruget incitamenter til at nedjustere behandlingshyppigheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DANVA henviser til "Grundvandsovervågningen 2014", der er udarbejdet af GEUS på vegne af Naturstyrelsen. Ifølge rapporten blev der i 2013 fundet rester af sprøjtegift i et stort antal boringer hos vandværkerne.

Frygter stigning

- Grundvandsrapporten viser, at der ikke er sket en positiv udvikling i forhold til året før. Samtidig ved vi, at landmændene sprøjter deres marker oftere end tidligere. Vi kan derfor frygte, at vi i de kommende år igen vil se en stigning i fundene, hvilket er til fare for grundvandet, siger konsulent i DANVA, Claus Vangsgård, der peger på, at der i "Grundvandsovervågningen 2014" blev fundet pesticider i 37 procent af boringerne.

- I hver tiende af boringerne er grænseværdien overskredet, og til stadighed findes der godkendte aktivstoffer. Det gælder blandt andet bentazon og glyphosat. Glyphosat er det mest brugte pesticid i Danmark bedre kendt under handelsnavnet RoundUp, oplyser DANVA.

- Hvis vi vil bevare vores rene drikkevand i fremtiden, så skal belastningen reguleres specielt på sårbare arealer, siger Claus Vangsgård.

Fund er forbudte stoffer

Men Claus Hansen undrer sig voldsomt over rapporten fra GEUS og peger på, at en opgørelse over fordelingen af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden1992-2013 viser, at "de forbudte pesticider" forekommer i 23,5 procent af alle undersøgte vandværksboringer, og at 4,5 procent af disse overskred kvalitetskravet på 0,1 µg/l.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De regulerede stoffer forekommer i 7,0 procent af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 0,9 procent. Her bør man ifølge Claus Hansen også nævne de godkendte med deres tal:

- Undersøgelsen viser, at der dybest set kun er problemer med forbudte stoffer. Jeg regner ikke med "fund", men kun overskridelser af grænseværdien, da "fund" er GEUS's opfindelse og af flere grunde ikke et relevant mål. Samtidig er det ét stof, der står for langt hovedparten af fundene, nemlig BAM, der reelt kun bør være for "de historisk interesserede". Det er jo ikke et landbrugsstof, og derfor er DANVA's uro på baggrund af de totale tal ikke relevant i forhold til landbrugets anvendelse. Man burde lave en klar statistik - uden gamle forbudte stoffer - især hvis man vil udtale sig om, hvad man kan forvente fremover, siger Claus Hansen til Maskinbladet.

Godkendelsesprocedure

- Det må være på tide snart at få historien ud om, hvad det egentlig er, Miljøstyrelsen accepterer i sin godkendelsesprocedure i forhold til de observerede fundprocenter og overskridelser. Udgangspunktet er, at fundprocenten har stabiliseret sig omkring 25 procent for vandværksboringer. Situationen har således været ret uændret i de sidste cirka 10 år, så hvorfor så megen omtale lige nu. Men "fund" duer ikke til noget. Der ikke er noget, der hedder "fundprocent" i lovgivningen. Så man kan ikke bruge det til nogen legale tiltag - eksempelvis at indføre restriktioner i landbrugets anvendelse, fordi fundprocenten har nået 50 procent. Begrebet findes ikke nogen steder - undtagen i GEUS' GRUMO-rapporter, forklarer Claus Hansen.

Illustration

Han forklarer uanvendeligheden af "fundprocenter" med følgende eksempel:

- Hvis politikerne eller andre pludselig fandt ud af, at de nuværende analysemetoder var for dyre kunne man vælge en billigere mindre følsom metode. Den kunne så til gengæld kun registrere 0,05 mikrogram/liter i stedet for 0,01 mikrogram/liter. Det ville øjeblikkelig medføre, at fundprocenten faldt, og man fik reduceret "den påvirkede del af grundvandet" med måske 80 procent. Sådan - "problemet" er næsten løst. Eller omvendt - som det nok går i virkeligheden - får kemikerne nye metoder, som også er billigere, med en detektionsgrænse på 0,001 mikrogram/liter. Det ville betyde, at fundprocenten stiger voldsomt, og så er "den påvirkede del af grundvandet" pludselig fem gange større end nu. Det siger sig selv, at man ikke kan bruge fundprocent til noget sagligt - men de har været og er gode til at skræmme, siger Claus Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er BAM

Han understeger, at "allerede forbudte stoffer stort set udgør hele puljen af fund":

- Langt hovedparten af fund for forbudte stoffer er med stor sikkerhed BAM, der ikke et landbrugsstof - men til gengæld i tidens løb hyppigt brugt på vandværksgrundene og af kommuner og amter. Fundene skyldes derfor også uansvarlig opførsel fra vandværkernes side. Derfor er DANVA's krav til landmændene helt forkert - både fordi DANVA selv bærer en stor del af skylden, og fordi de kræver ændringer i landbrugets adfærd. Men det sker mod bedre viden, for de ved godt, at der ikke er noget at komme efter. Landbruget anvender nemlig de godkendte stoffer, siger Claus Hansen, der samtidig noterer, at Miljøstyrelsen i praksis accepterer en fundprocent på 100 procent, hvis blot samtlige fund er under grænseværdien, og også accepterer fem procent overskridelser af grænseværdien:

- Dermed giver det ikke nogen mening, at der er så stor furore og opmærksomhed omkring, at fundprocenten er den eller anden. Fundene af de godkendte stoffer ligger langt indenfor det, som Miljøstyrelsen kræver, siger Claus Hansen.

Bæredygtigt Landbrug

Også Bæredygtigt Landbrug overvejer, at der kan være tale om en aprilsnar. Administrerende direktør Bjarne Nigaard skriver således:

- Når man vil slå gækken løs og lave en aprilsnar, så gør det sig bedst, at den netop viderebringes 1. april. Ellers kan den jo forveksles med fakta. Derfor er det synd for DANVA, at den pressemeddelelse de har lavet netop den 1. april 2015, med overskriften "Sprøjtegift i stort antal drikkevandsboringer", og som ud fra sit indhold at dømme må være ment som en aprilsnar, desværre først blev gengivet i diverse medier i dagene efter, hen over påsken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Grundvandsrapporten viser, at det ikke går fremad", er DANVA citeret for af bl.a. Ritzau.

Det er nærmest et kontrafaktisk udsagn, for GEUS skriver selv i sin rapport om grundvandsovervågningen for 2014 (s. 79), at:

"? I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand. ?

I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % ? 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % ? 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % ? 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne fra de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer. ?"

GEUS mener altså, at der er positiv udvikling, og at "? den gennemførte regulering ? nu giver resultat?"

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker endda på baggrund af grundvandsovervågningen, som jo i høj grad kan betvivles. Tænk bare på Claus Hansens mange indvendinger mod systemet. Målestederne er ikke repræsentative, og spørgsmålet er også, om man regner alle prøver med, eller kun dem med fund i.