Abonnementsartikel

Advokat Jens Paulsen beskæftiger sig i denne artikel med gældssanering.

Selskabstømmeren Bjørn Stiedl forsøgte ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten - Erhverv den 24. marts 2015 at blive gældssaneret, selvom han - via selskaber - ejede bl.a. Rolex-ure, malerier og en ejendom i Sydfrankrig. En skyldner med aktiver af den karakter kan ikke få gældssanering. Skyldnere med nyere straffedomme i forhold til økonomisk kriminalitet kan heller ikke få deres gæld saneret.

Efter denne lidt kulørte indledning vendes blikket mod gældssanering for landmænd, der alt andet lige udgør en personkategori, der efter et økonomisk nedbrud vil opfylde betingelserne for at få gælden saneret. Der er dog nogle hovedbetingelser, der også for landmænd skal være opfyldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gældssanering

Traditionelt opererer man med to hovedbetingelser for gældssanering.

For det første skal gælden være af en så stor og kvalificeret størrelse, at skyldneren inden for en årrække - måske op til 10 år (bortset fra SU-gæld, hvor perioden er længere) ikke vil være i stand til at betale gælden inkl. løbende renter.

Denne betingelse vil for de fleste erhvervsaktive være opfyldt, hvis en rentebærende gæld som minimum andrager et beløb i niveau 400.000 kr., men beløbet kan variere i både opadgående- og nedadgående retning afhængig af skyldnerens alder og indtægtsmuligheder. Alt andet lige vil landmænd, der har afstået deres bedrift, opfylde den økonomiske betingelse.

Den anden betingelse er mindre håndgribelig. Den benævnes også den moralske betingelse. Med andre ord er det tillige en forudsætning for at få gælden saneret, at skyldneren i perioden op til og under afviklingen af landbrugsdriften har "opført sig ordentligt". Heri ligger bl.a., at landmanden ikke har gjort sig skyldig i strafbare forhold, herunder afklædning eller forsøg på afklædning af ejendommen ved salg af eksempelvis hårde-hvidevarer og maskiner til tredjemand og med overførsel af provenuet ved salget til eksempelvis ægtefælle. Ligeledes er det en forudsætning, at landmanden i afviklingsfasen har optrådt på en passende og loyal måde over for kreditorerne. Landmanden skal med andre ord have ageret på en måde, hvorved der ikke bevidst er påført kreditorerne, såvel panthavere som simple kreditorer, tab ved afviklingsdriften. Konstateres et illoyalt eller uredeligt forhold fra skyldnerens side, er gældssanering hindret i en periode på 5-10 år, afhængig af det illoyale eller uredelige forholds omfang.

Kreditorly

I andre tilfælde forsøger skyldnere at overføre aktiver til ægtefællen eller andre nærstående - forældre eller børn - til en lavere værdi end den reelle værdi. Sådanne dispositioner vil civilretligt kunne omstødes og vil tillige have den konsekvens, at skyldneren i en årrække fremadrettet ikke kan få sin gæld saneret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved kreditorly-handlinger forstås bl.a. det forhold, at en erhvervsvirksomhed - evt. et landbrug - overdrages til ægtefællen eller et af ægtefællen kontrolleret selskab, men hvor ægtefællen ikke har branchekendskab, og hvor det reelt er skyldneren, der efterfølgende i hustruens regi eller i selskabsregi udøver ejerindflydelsen. Sådanne tiltag er ikke i sig selv gældssaneringshindrende. Det kan være overordentligt hensigtsmæssigt at gennemføre sådanne kone-overdragelser, og de var fremherskende i 1980?ernes landbrugskrise, men har endnu ikke rigtigt vundet gehør under den nuværende landbrugskrise. I landbrugserhvervet er der - når der bortses fra minkbranchen - normalt ikke efter en kone-overdragelse sket en hurtig oparbejdelse af friværdi i ægtefællens navn, og gældssaneringsmæssigt har sådanne overdragelser normalt ikke hindret landmanden i at få gælden saneret. Anderledes forholder det sig, når der er tale om overdragelse af aktiviteter fra en personlig skyldner til et af ægtefællen domineret selskab, hvori skyldneren ansættes og ofte til en løn (langt) under den overenskomstmæssige aflønning, også selvom den oprindelige skyldner i ægtefællens selskab indtager en ledende stilling og uden formel titel af dirktør alligevel udfører direktørrollen. I sådanne situationer, hvor skyldnerens ægtefælle ikke har fagindsigt, og hvor selskabet ikke belastes af løn i normalt omfang, vil forholdet blive betragtet som en kreditorly-disposition, idet konstruktionen hindrer kreditorernes fyldestgørelse i selskabets aktiver, samtidig med at skyldnerens gældsaneringsbudget har en kunstigt lav indtægtsside. En sådan disposition er gældssaneringshindrende, medmindre der fra den i ægtefællens selskab oparbejdede friværdi overføres et passende beløb til ægtefællens gældssaneringssag. Ved fastlæggelse af det passende beløb, skal selskabets drift, herunder aflønning af skyldneren, bedømmes ud fra almindelige arms-længde-principper.

Konkurskortet

Nogle landmænd og nogle af disses rådgivere giver somme tider udtryk for, at konkurs er vejen frem, når det ikke længere er muligt at videreføre en landbrugsbedrift.

Konkurs kan være den eneste afviklingsmodel, men vil sjældent være den bedste afviklingsmodel - hverken for marginalpanthaveren eller landmanden. Hvis der er kommet en kurre på tråden mellem på den ene side marginalpanthaveren og på den anden side landmanden og dennes rådgiver, og det synes at stå klart, at det ikke er muligt for landmanden at få en frivillig akkord gennemført efter salg af landbrugsbedriften, må landmanden og dennes rådgiver vurdere, om konkurskortet skal trækkes. Det er i hvert fald en overvejelse, som skal gøres, efter at Vestre Landsret i en afgørelse offentliggjort i 2011 fastslog, at det ikke var muligt at få afsagt konkursdekret på baggrund af landmandens egen konkursbegæring, der blev indleveret til skifteretten, efter at landbrugsbedriften var solgt. Landsrettens argument var, at konkursbehandling primært har til formål at få realiseret skyldnerens aktiver og få provenuet fordelt i konkursordenen.

I en situation, hvor alle aktiver var solgt, fandt landsretten, at det ikke var et tilstrækkeligt lødigt argument for afsigelse af konkursdekret, at skyldneren ønskede gældssanering efter 3-års-reglen, der gælder ved gældssanering i forbindelse med konkurs, frem for gældssanering på baggrund af den normale 5-års afdragsperiode. Det betyder med andre ord, at ønsker landmanden at trække konkurskortet for at få gældssanering efter 3-års reglerne, skal konkursbegæring indleveres til skifteretten inden landbrugsbedriften er solgt.

Den af Vestre Landsret etablerede retsstilling burde i en række tilfælde resultere i, at også marginalpanthavere burde være interesseret i afvikling af en landbrugsbedrift på en måde, hvorefter landmandens gæld saneres i tilknytning til salget. En sådan forståelse har en række marginalpanthavere - ofte pengeinstitutter - også, og det er ikke usædvanligt, at marginalpanthaveren i forbindelse med en frivillig afviklingsaftale stiller midler til rådighed til brug for en akkordaftale med landmandens øvrige kreditorer. Marginalpanthaverens interesse heri er ønsket om en frivillig og aftalebaseret afvikling med optimalt salg og derved minimalt tab i forhold til salg under konkurs. Konkurskortet bør derfor af landmanden kun trækkes, når alle forhandlingsmuligheder om en frivillig sanering af gælden er udtømte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overlev Krisen

Dette er den 31. artikel i en serie, hvor advokat (H) og partner Jens Paulsen, Dahl Advokatfirma, jpa@dahllaw.dk, beskæftiger sig med de muligheder, der er til rådighed for landmanden og dennes rådgivere og kreditgivere i et forsøg på at overleve krisen, gerne både økonomisk og personligt, men under alle omstændigheder personligt. Den første artikel blev bragt i udgave 520 den 14. december 2012.