I denne artikel beskrives gældssanering uden forbindelse med konkurs, hvor emnet i seneste udgave af Maskinbladet var gældssanering i forbindelse med konkurs.
I en artikel i næste udgave beskrives beskrives reglerne for gældssaneringsbudgettet og rådighedsbeløbet, og i en fjerde artikel om gældssanering søges forskelle og ligheder mellem gældssanering uden afsigelse af konkursdekret og gældssanering i forbindelse med konkurs illustreret skematisk.
Historie
Gældssaneringsinstituttet blev indført i dansk ret den 1. juli 1984. Formålet var og er fortsat, at personer, der har pådraget sig en gæld, som de ikke har nogen mulighed for at betale, kan få bortsaneret gælden helt eller delvist under forudsætning af, at skyldneren opfylder basale betingelser.
Der opereres med to betingelser, dels en økonomisk betingelse, dels en ”moralsk” betingelse.
Økonomisk betingelse
Der kan ikke anføres nogen eksakt mindstegæld for opnåelse af gældssanering. Gælden skal være så stor, at det inden for overskuelig fremtid ikke er muligt at betale denne med påløbne renter. Gældens størrelse afhænger i den forbindelse dels af skyldnerens alder, dels dennes arbejds- og indtjeningsevne.
Gældssanering for erhvervsaktive med en gæld på under 250.000 kroner er normalt ikke mulig. I forhold til tidligere landbrugere udgør den økonomiske betingelse sjældent et problem.
"Moralsk" betingelse
Overordnet kan man sige, at en betingelse for at få gældssanering er, at man har opført sig ordentligt. Heri ligger, at gælden stammer fra en sædvanlig drift og dermed ikke spekulativ drift, at man ikke har levet over evne, og at man har medvirket ved nedlukningen af den erhvervsmæssige aktivitet for derved at minimere kreditorernes tab.
Disse hovedbetingelser konkretiseres i konkursloven, der opsætter nogle delbetingelser, herunder:
- At skyldnerens forhold skal være afklarede. Heri ligger, at skyldneren og dennes ægtefælle/samlever skal have et passende job med fuldtidsarbejde, og der skal være styr på boligsituationen.
- At skyldneren ikke må have handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Heri ligger, at skyldneren ikke må have stiftet gæld på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine forpligtelser.
Tilsvarende gælder, hvis skyldneren i en sådan situation har medvirket til eksempelvis at købe fast ejendom i hustruens navn eller på anden måde påtaget sig en finansiel risiko, der ikke har været erhvervsbetinget.
- At gældsstiftelsen primært har været erhvervsrelateret og ikke (over)forbrugsrelateret. Gældsstiftelse med henblik på at finansiere et (for) højt privatforbrug vil være gældssanerings-hindrende.
- At gæld til det offentlige ikke er oparbejdet systematisk. Der kan være tale om såvel skyldige børnepenge som skat, ambi og/eller moms og lignende.
- At gælden ikke må være pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Det er den økonomisk betingede kriminalitet, der er gældssaneringshindrende.
I relation til erstatningspådragende forhold vil det være gældssaneringshindrende, hvis skyldneren i for lang tid uden finansiel opbakning fortsætter landbrugsbedriften ved at købe på kredit i en situation, hvor skyldneren vidste eller burde vide, at han ikke vil kunne opfylde sine forpligtelser.
- At skyldneren ikke må have indrettet sig på gældssanering.
Særligt for landmænd
Alt andet lige vil tidligere landmænd kunne få gældssanering. Der er dog to forhold, som man generelt skal være opmærksomme på i den forbindelse.
Underskudsfremførsel
Ofte vil landmænd konstatere et betydeligt skattemæssigt underskud ved nedlukning af bedriften. Skatteværdien heraf kan landmanden anvende til modregning i fremtidig lønindkomst.
Udnytter landmanden adgangen til at modregne skat af løbende lønindtægt i fremførbart skattemæssigt underskud, uden at skattebesparelsen kommer kreditorerne til gode, vil landmanden ikke efterfølgende – når underskuddet er opbrugt – kunne forvente at få gældssanering.
Det gælder i særdeleshed, hvis skattebesparelsen er anvendt til køb af eventuel fast ejendom i ægtefællens/samleverens navn. En sådan fremgangsmåde er ikke strafbar, men i gældssaneringsmæssig henseende er konsekvensen, at den tidligere landmand i en årrække ikke vil kunne få gældssanering.
Spekulation
Med de for erhvervslivet, herunder landbruget, gode år op til 2008 investerede en række landmænd i mere eksotiske finansielle objekter, som hverken havde direkte eller indirekte tilknytning til landbrugsbedriften.
Det drejer sig blandt andet om schweizerfranc-swaps, ikke afdækkede swaps af forskellig karakter samt investeringer i amerikanske eller canadiske oliekilder og lignende. I forhold til swaps synes pengeinstitutterne eller i hvert fald en del af dem aktivt at have rådgivet omkring swaps.
I hvilket omfang landmænd har været rådgivet både omkring swaps og andre eksotiske investeringsobjekter uden tilknytning til landbrugsbedriften, er der næppe fuldt overblik over.
I jo højere grad, der har været tale om projekter, der ikke har været landbrugsmæssigt relateret, i jo højere grad risikerer sådanne investeringslystne tidligere landmænd at få nægtet gældssanering ud fra en betragtning om, at de har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender.
Denne persongruppe vil blive udsat for en ikke lovfæstet, men praksisbaseret gældssaneringskarantæne i en 5-10 årig periode.
Konsekvens af sanering
En gældssaneringskendelse kan gå ud på helt eller delvist bortfald af gæld. Dividendens størrelse afhænger af skyldnerens og dennes husstands nettodispositionsbeløb og skyldnerens kreditormasse.
Fastlæggelsen af rådighedsbeløb og dermed også det månedlige beløb, der skal betales under gældssaneringen, udledes af gældssaneringsbudgettet, der beskrives i en senere artikel. Hvis de løbende indtægter ikke overstiger de godkendte udgifter og rådighedsbeløbet, bortfalder skyldnerens gæld fuldt ud.
Det gælder, hvad enten der er tale om privat eller offentlig gæld. Er skyldnerens og dennes husstands indtægter større end godkendte udgifter og rådighedsbeløbet, skal differencebeløbet betales månedligt i en 5-årig periode med årlige udlodninger til kreditorerne.
