Abonnementsartikel

Irske McHale er klar med to nye snittere: C360 og C460.

McHale præsenterer C360 og C460 - en henholdsvis trepunktsmonteret ballesnitter og en bugseret snitter med plads til en minibigballe.

Ifølge irske McHale er en de store fordele ved snitterne, at de er udstyret med en to-trins trinløs gearkasse, hvilket betyder, at man trinløst kan justere hastigheden fra 280 omdrejninger i minuttet op til 540 omdrejninger i minuttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tuden er tre-leddet og har et arbejdsområde på 300 grader. De tre led betyder, at den kan blæse halm ud på 18 meter på den højre side og 13 meter på maskinens venstre side.

Svingshjulet til halmsnitteren har en diameter på 1,57 meter og udstyret med seks opriverknive.

På snittertromlen er der 48 knive delt op på seks rækker. Snitteren er hydraulisk trukket og motoren er uafhængig af svinghjulet, hvilket betyder, at den kræver knap så meget effekt at starte op.

Trækket til halmsnitteren kører over remme, som hydraulisk kan kobles til og fra. Det høje moment betyder, at svinghjulet kan arbejde uafhængigt af halmsnitteren. Dette giver flere fordele:

- Svinghjulet kan køre med fulde omdrejninger før snitteren startes op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kræver færre hestekræfter.

Sandsynligheden for blokader er mindre.