Abonnementsartikel

Der er særlige udfordringer ved at drive landbrug med mælkeproduktion på Cypern. Bovi har besøgt nogle af øens mælkeproducenter sammen med en lokal, uafhængig konsulent.

Mælkeproduktion på Cypern kan næppe betegnes som en let beskæftigelse, men med beslutsomhed og knowhow kan branchen utvivlsomt udvikle sig.

Et eksempel på en udviklingsmulighed er den populære cypriotiske Halloumi-ost, som tidligere var hjemmelavet, men i takt med at turismen er vokset markant, er Halloumi-ost nu en industrielt fremstillet eksportvare med en stor indtjening til Cypern. Den indbringer mellem 70-80 millioner Euro årligt, og eksporten stiger med 10 procent om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Folk, som ikke har været på ferie i Cypern, har nok svært ved at fortælle hvor denne ost kommer fra. Men dette ændrer sig måske snart, da den Cypriotiske regering har søgt om at opnå såkaldt beskyttet oprindelsesbetegnelse, tilsvarende den status, som Parma-skinke har i Italien.

Cypern er beliggende i middelhavet, hvilket betyder at der er meget høje temperaturer, samt stor vandmangel. Om sommeren når temperaturerne op omkring 40 grader.

Varmen påvirker køernes naturlige appetit, hvilket giver nedsat mælkeydelse og problemer med reproduktionen. Et særligt Cypern-problem er mangel på vand. Derfor anvendes spildevand fra boliger til at overrisle afgrøderne, men skadelige bakterier i spildevandet kan inficere køerne, fordi bakterierne forurener grovfoderet. Tørke-forhold har også betydet, at halm har skullet importeres fra Italien og Spanien til en pris på 190 euro pr. ton.

Andreas Themistokleous' køer er ikke på græs og malkes to gange dagligt i en traditionel sildebensmalkestald.Læs mere i næste nummer af Bovi, som udkommer den 21. november eller læs allerede nu artiklen ved at klikke her: