151.000 traktorer blev der solgt i 2013, når man ser på traktorer over 50 hk til det vesteuropæiske marked fordelt over 18 lande. Det er en stigning på 2 procent sammenlignet med salget i 2012, skriver Dansk Maskinhandlerforening i sin orientering.

Det fleste traktorer blev solgt i Frankrig, Tyskland Italien, England og Spanien. Her var det samlede salg på 115.000 enheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frankrig købte 38.200 enheder (11 procent flere end 2012. I Tyskland blev der solgt 36.000 nye traktorer.

De største mærker

Øverst på listen over de mest populære mærker i de seks lande var John Deere og New Holland.

John Deere var den foretrukne producent i fire af de fem største aftagerlande - Frankrig, Tyskland, England og Spanien.

New Holland var mest populær i Italien.

Valtra var mest populær i Finland og Sverige, mens Steyer blev den mest solgte traktor i Østrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Massey Ferguson fik andenpladsen i Norge, og Fendt fik den i Tyskland.

CNH, som sælger New Holland, Case IH og Steyer, fik en markedsandel på 23 procent, John Deere fik en på 20,8 procent tæt fulgt af Agco med 20,7 procent.

SDF gruppen tog 10,4 procent, Claas 7,8 procent, Kubota 4,4 procent og Argo (Landini og McCormick) 4,1 procent.