KRONIK
I Danmark har vi de seneste uger debatteret, hvordan vi producerer fødevarer i Danmark i særdeleshed svinekød. Jeg har regnet lidt på tallene, for har vi råd til at stoppe med landbrugsproduktion i Danmark? Jeg lader svaret være op til dig. Men her er fakta: Det vil koste os 148 mia. kr. om året, men til gengæld kan du så i stedet få billigt ukrainsk svinekød og mælk fra Polen. Kornet er med garanti sprøjtet regelmæssigt med pesticider, som end ikke er godkendt i EU og salmonellaæggene bliver genindført via det russiske marked. Hvad mere kan vi ønske os!?
Dyrevelfærd
Med politikernes holdning til dyrevelfærd og især danske svineproducenter, er det da en øvelse værd at beregne opsigelse af samtlige professionelle landbrugsengagementer og starte import af fødevarer. Med baggrund i seneste udsendelse i DR "Det store Svinerige" sidder jeg eftertænksomt tilbage og filosoferer over, om ikke Dan Jørgensen og Enhedslisten i forening, blot er i gang med det sidste dødsstød til moderne dansk svineproduktion. En lavere dødelighed blandt smågrise er vigtigt, kastration og halekupering er noget skidt, men halekupering sker kun for at forbedre dyrevelfærd og kastration fordi eksportmarkederne for svinekød forlanger dette. Så hvad er vores alternativ? Danmark har verdens bedste svineproducenter med den højeste effektivitet og den bedste dyrevelfærd. Ingen landmand med respekt for sig selv vil underkende vigtigheden af dyrevelfærd - dårlig dyrevelfærd går ud over effektiviteten og dermed pengepungen. Svineproducenten er forretningsmand og lever af at sælge sine grise, enten som smågrise eller slagtesvin. Jo flere solgte af højeste kvalitet, des bedre pris. Så enkelt er det.
Kære forbruger
Kære forbruger; Kom nu ind i kampen. Det er ikke landmanden, som er skurken i det her spil, det er de danske supermarkeder og i den sidste ende de danske forbrugere. Så længe vi forbrugere ikke efterspørger den bedste kvalitet, som også koster penge, så får vi, hvad vi betaler for. Alternativet til den danske svineproduktion er udflytning af produktionen til Rusland, Ukraine eller Kina. I disse lande, kan jeg garantere for, at svineproduktionen foregår under væsentlige andre vilkår end i Danmark. Dyrevelfærd er, bogstaveligt talt, en by i Rusland.
Men så længe Dansk Supermarked og Coop har magten og dermed bestemmer, hvad der skal ligge i køledisken, så vedbliver debatten om de danske svin med at være et emne. Alle kan forholde sig til billederne af syge grise, søer med skuldersår eller slagtesvin med halebid, men det er jo ikke reglen, men undtagelsen.
Hvis ikke vi forbrugere sadler om, og får fortalt den gode historie om vores erhverv, vil det få fundamental betydning for vores samfundsøkonomi.
Kæmpe bidrag
Fakta er, at dansk svineproduktion i 2012 bidrog med eksport på 32,2 milliarder kroner ud af den samlede fødevareeksport på 148 milliarder kroner. Samlet udgør landbrugseksporten 24 procent af den samlede eksport i Danmark. Landbruget beskæftiger 183.000 ansatte, hvoraf 66.000 er i svineproduktionen. Landbrug er den største nettobidragsyder til eksportindtægterne på samlet 56 milliarder kroner årligt. Der indbetales samlet 20-25 milliarder kroner til den danske statskasse i indkomstskatter årligt.
Jeg synes, det vil klæde den danske Fødevareminister og dennes støtteparti i Enhedslisten at overveje konsekvensen af nedlukningen af det danske landbrug. Enhedslisten vil med sikkerhed få enormt svært ved at argumentere for fællesskabet, og at vi alle skal bidrage til samfundet, så de svageste har de samme rettigheder som dem, der har lidt mere. Hvorfra skal pengene komme? I tryner et erhverv, som faktisk sætter Danmark på verdenskortet, I miskrediterer et erhverv, som altid er i vælten for de negative historier. Nuvel, der er også brodne kar i landbruget, men succeshistorierne sælger billetter i udlandet.
Vi skal starte med os selv og sikre, at de danske forbrugere køber danske varer, og ikke bare de billigste varer. Dansk Supermarked og Coop har et stort moralsk og etisk ansvar for at dette sker.
Stil krav
Omvendt skal danske landmænd stille krav til hinanden og sig selv og dels sikre, at de brodne kar i erhvervet, dvs. dem som ikke kan finde ud af dyrevelfærd eller at opføre sig miljømæssigt forsvarligt, de skal straffes.
Men danske landmænd skal også sikre, at de folkevalgte politikere i Landbrug & Fødevarer har mandsmod og hjerte til at stå frem og sige politikere etc imod og have argumenterne på plads. Det er desværre kendetegnende for mange situationer, at landbruget er på bagsmækken og skal undskylde eller forklare, hvorfor der er sket fejl. Vi skal have medierne til at købe de gode historier, og vi skal have solgt dansk landbrug.
Bedre markedsføring
Landbrug & Fødevarer har brug for markant bedre markedsføring end blot ved simple tv-reklamer. Der bliver brugt for få kroner på at fortælle de gode historier og overbevise medierne om de gode historier. I en moderne professionel virksomhed anvendes op til 5 procent af omsætningen på markedsføring, hvor meget bruges i dansk landbrug?
Vi må stå sammen som forbrugere, landmænd og samfund. Hvad kan vi sammen gøre for at promovere vores erhverv, så vi bibeholder næsten 200.000 arbejdspladser og en netto indtjening på 20-25 milliarder kroner til statskassen. Vi må stille krav til politikerne. Hvis IKKE de er overbevidst og kan lovgive af denne vej, ja så står det jo skidt til med afsætningen til flertallet af os forbrugere.
Landmændene står klar
Danske landmænd står klar til at producere nøjagtigt den kvalitet, som vi forbrugere efterspørger, men vi skal betale prisen. Dan Jørgensens forestilling om, at vi vil overleve på kvalitet og kunne sælge dette til udlandet, er en naiv indstilling. De sydeuropæiske lande har end ikke opfyldt krav om løsgående drægtige søer og de basale dyrevelfærdsmæssige krav - i disse lande har forbrugeren ikke samme holdning til dyrevelfærd, det er prisen som tæller.
Den danske forbruger skal fravælge de tyske, polske eller ukrainske produkter og købe dansk. Der skal ofres lidt mere på økonomien i indkøbskurven, så vi fremmer det danske landbrugserhverv. Skal vi opretholde et velfærdssamfund, er det ikke ved at ansætte 6.000 flere i den offentlige sektor, men også at sikre, at de private virksomheder herunder landbruget har fornuftige vilkår. Husk på at 67 procent af den danske befolkning er enten offentlig ansat eller på offentlig forsørgelse. Hvordan i alverden, skal de resterende 33 procent kunne betale for dette samfund, når der skal stilles flere rigide regler og tåbelige krav til den største eksportør ud af Danmark?
