Klimatiltag i mælkeproduktion er i risiko for at påvirke dyrevelfærden

Klimatiltag kan have utilsigtede konsekvenser for husdyrenes velfærd, men det kan der findes løsninger på, viser den grundige undersøgelse af 17 konkrete klimatiltag, skriver DCA - Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab.

Når man forsøger at indføre klimatiltag, så risikerer man, at det går ud over dyrevelfærden. Og når man forsøger at forbedre dyrevelfærden, så risikerer man, at det går ud over klimaet og miljøet, lyder det fra forskerne.

Med de ambitiøse mål, der sættes for hurtigt at nedbringe landbruget klimaaftryk, er der en risiko for uønskede konsekvenser. Derfor dykker forskere fra DCA ned i konsekvenserne af klima- og miljøtiltag for dyrevelfærden i landbruget.

En stor samlende undersøgelse fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab samt Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning belyser det komplekse spørgsmål om, hvordan initiativer til at reducere klima- og miljøpåvirkninger fra husdyrproduktionen påvirker dyrenes velfærd.

Undersøgelsen blev bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Samråd om dyrevelfærd

Fødevare- og landbrugsminister Jacob Jensen (V) skal på et lukket samrådsmøde med Miljø- og Fødevareudvalget onsdag drøfte problematikken omkring klimatiltag og dyrevelfærd.

Folketingsmedlem Søren Egge, Enhedslisten, ønsker ministerens svar på om de niveauer af kraftfoderandel til malkekvæg, der medfører betydelige reduktioner af metanforgæring i vommen er forbundet med øget risiko for sygdomme. Reduktion af metanforgæring ved at øge kraftfoderandelen i malkekøers foderration vil således være forbundet med risiko for reduceret dyrevelfærd?

Svaret til Søren Egge lyder fra fødevareministeren:

"Det er afgørende for regeringen at sikre, at indsatser rettet mod at reducere klimapåvirkningen fra husdyrproduktionen ikke går ud over dyrene. Derfor er det vigtigt at belyse foderets indvirkning på dyrene, hvilket er en opgave, der i EU varetages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Jeg har i denne forbindelse tiltro til, at EFSA foretager en grundig risikovurdering af eventuelle negative sideeffekter ved nye metanreducerende fodertilsætningsstoffer".

Se også:

Arla overvejer, om Bovaer skal være en del af klimatjek

Klima, miljø og dyrevelfærd

Rapporten "Samspil mellem klima, miljø og dyrevelfærd" viser, at tiltag rettet mod at reducere drivhusgasser og kvælstof i mange tilfælde kan have negative konsekvenser for dyrevelfærden.

- Undersøgelsen af 17 specifikke tiltag indikerer, at mens nogle indsatser kan forbedre velfærden, hvis de implementeres med omtanke, vil mange tiltag sandsynligvis føre til forringelser. Det forklarer professor Jan Tind Sørensen, der har været leder af projektet.

- For eksempel kan mere koncentreret foder til malkekøer reducere metanproduktionen hos malkekøer, men samtidig vil det øge risikoen for sygdomme, siger han.

Forskerne konkluderer, at dyrevelfærd bør tænkes ind i planlægningen og implementeringen af klimainitiativer for at sikre en tilgang, der ikke får utilsigtede negative følgevirkninger.

Se også:

Forsøg viser veje til produktion af oksekød og mælk med lavere klimaaftryk

Problemer og løsninger

Især inden for kvægbrug, svin- og slagtekyllingeproduktion fremhæves specifikke udfordringer og potentielle løsninger.

For eksempel kan ensidig avl efter mælkeydelse hos køer have negative effekter, som dog delvist kan afbødes ved at inkludere sundheds- og velfærdsegenskaber i avlsmålene. Andre tiltag som hyppigere malkning og forbedret fodring kan have både positive og negative konsekvenser afhængigt af deres specifikke design og implementering.

Forskerne konkluderer blandt andet i rapporten i afsnittet om malkekøer:

"De niveauer af kraftfoderandel til malkekvæg, der medfører betydelige reduktioner af metanforgæring i vommen er forbundet med øget risiko for sygdomme. Reduktion af metanforgæring ved at øge kraftfoderandelen i malkekøers foderration vil således være forbundet med risiko for reduceret dyrevelfærd".

Læs hele rapporten.