Der er tale om en fabriksny læsser bestilt af S. D. Kjærsgaard A/S, som får et ophold på Agritechnica på turen fra fabrikken til maskinfirmaet.

Den nye Case 721F’er fra Case Construction udstilles på Case IH’s stand på Agritechnica. Her vil distriktschef Arne Nordestgaard fra S. D. Kjærsgaard A/S, der er dansk importør af Case Construction’s maskinprogram, i øvrigt også være at træffe fra mandag til fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mest solgte i sin klasse

- Jeg synes, det er lidt sjovt, at det er en af vore gummihjulslæssere, der udstilles på Agritechnica. Case 721F er i 15 tons klassen, hvor den er den mest solgte gummihjulslæsser. Den er da også ekstremt velegnet til landbrugsopgaver på grund af de unikke ”Limited Slip” aksler, siger Arne Nordestgaard.

S. D. Kjærsgaard A/S vil også være repræsenteret på Case IH standen af distriktschef Preben Kejser fra firmaets Case IH salgsafdeling.

- Jeg glæder mig til Agritechnica og ser frem til at hilse på mange besøgende fra Danmark, siger Preben Kejser.