Søndag den 29. september afholdte Skiveegnens Landboungdom lokalpløjestævne med hele 23 konkurrencepløjer tilmeldt.

- Da vi sidste år afholdte lokalstævne i pløjning var der 10-12 tilmeldte, så det er en markant fremgang, fortæller Per Mortensen, som er en af arrangørerne bag gårdagens pløjekonkurrence.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkurrencepløjere kom både fra Salling, Mors, Thy, Hobro samt Kjellerup-kanten.

- Blandt de 23 fremmødte konkurrencepløjere var der fem nye konkurrencepløjere, og det er meget positivt, forklarer Per Mortensen.

Per Mortensen er mælkeproducent nær Oddense på Salling, og han er tidligere konkurrencepløjer og sidder med i en supportgruppe for Landboungdompløjere i det gamle Viborg Amt.

- Vi bliver nød til at sætte skub i de unge mennesker og få flere junior-pløjere med i sporten ? ellers dør den total, fortæller Per Mortensen og fortsætter:

- I det år man bliver 23, går man op og bliver senior konkurrencepløjere, så hvis vi ikke får unge ind i sporten, bliver det meget svært at holde liv i junior-rækken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arrangementet blev afholdt hos Martin Børsting Maskinstation på Salling nord for Skive, og sammen med åben maskinstation blev arrangementet besøgt af imponerende 600 til 700 interesserede.

Se billeder fra arrangementet ved at klikke på linket HER