Kan man leve af sin passion? 

- Ja, det kan man. Og hos Vestjysk Landboforening er det en kvalitet at være nørd. Jo større des bedre, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Imidlertid hænger vestjyderne noget i bremsen, når det gælder om at vifte med ildsjælen, mener Ida Ringgaard.

- Vestjyder er nu engang ikke helt så skarpe i marken, som sjællændere. Så der ligger et attraktivt udbytte og venter her, påpeger hun.

Hun opfordrer samtidig landmændene til at møde Vestjysk Landboforenings konsulenter på Landsskuet i Herning for at få en snak om passion for landbrug og om de faglige udfordringer. 

Kvægkonsulenter fra landboforeningen viser de mund-bakterier frem, der gror, når hygiejnen ikke er i orden, og plantenørderne kommer på standen med hestebønner, majs, rug og hvede i et vognlæs muldjord og forklarer forskellen på skarpsand, rundsand, klægjord og mild jord.

- Om du er en nørd på viden om mælk, kalve, planter eller ko-lort, er ikke så vigtigt. Det afgørende er, at du tør vise, hvem du er - og er en knaldskarp rådgiver. For det er, hvad landmændene får brug for, spår Ida Ringgaard, der til landsskuet lufter sine egne blå Kansas-overalls med autentisk slidtage.