Lyt til artiklen:

Dogwalk og store brede dæk fordeler trykket

00:00
Hastighed: ???x
01:22

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Gyllevognsfabrikanten Votech har netop færdiggjort en treakslet gyllevogn på 25 kubikmeter, der kan køre dogwalk i kombination med slæbeskærsbom. Vognen blev vist på Græsland 22, og den kan nu også opleves på Landsskuet, hvor den er blandt kandidaterne til landsskuets Nyhedspris.

Votech-gyllevognene produceres og samles på Mors og blev introduceret i foråret 2021. Seneste skud på stammen er denne serie, hvor der også er produceret en vogn, der rummer 38 kubikmeter. Det er foreløbig den største vogn, der har forladt montagehallen hos Ingemann Larsen A/S, hvor vognene samles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vognen på Landsskuet er med en 24 meter slæbeskærsbom fra BeTEC der er monteret i vognens lift. For at få et lige træk på slæbeskærsbommen, indskydes der et led imellem bommen og vognens trepunktslift. Når vognen kører ud i dogwalk, vinkler ledet automatisk bommen, så den kører lige efter traktoren.

Søren Jacobsen fra Ingemann Larsen fortæller, at når bommen er foldet sammen, klæber den 24 meter brede BeTEC slæbeskærsbom sig nærmest til tanken og reducerer transportbredden på gyllevognen til et minimum.