De europæiske landmænd venter på at få klar besked om, hvilke regler de skal arbejde under, når den nuværende fælles landbrugspolitik udløber i slutningen af 2013. Men efter stats- og regeringscheferne i sidste uge måtte opgive at blive enige om, hvad den nye landbrugspolitik må koste, er motivationen for at få slået de sidste søm i en aftale dalet kraftigt.
Det melder fødevareminister Mette Gjerskov (S) efter et møde i Bruxelles, hvor det blev klart, at landbrugsministrene helt har mistet gejsten i forhold til at få de mange store knaster høvlet af, som endnu præger reformprocessen.
- Det er gammelkendte positioner. Folk flytter sig ikke, og den almindelige stemning er, at vi venter på budgettet, sagde ministeren efter mødet.
- Ingen vil sige ja, før de ved, hvad der er af penge.
Fleksible grønne tiltag
Blandt de udeståender, som kan få store konsekvenser for de danske landmænd, er blandt andet idéen om at indføre ens betalingsrettigheder for alle og at gøre 30 procent af støtten afhængig af grønne tiltag. Men her er der endnu ingen enighed om, hvad der skal ske.
Særligt den såkaldte greening står dog til at blive betydeligt udvandet. Nu diskuterer ministrene, om der kan tilføjes andre grønne elementer til EU-Kommissionens forslag om, at alle brug skal have permanente græsarealer, mindst tre afgrøder på markerne og henlæggelse af mindst syv procent af arealet til natur, så de grønne tiltag bliver lidt mere fleksible.
Samtidig gør flere af ministrene klart, at hvis landmændene skal levere miljø for støttekronerne, så skal der også være penge nok i posen.
- Hvis budgettet bliver reduceret, sådan som det ser ud til, så er jeg ganske sikker på, at der vil blive stillet spørgsmålstegn ved hele greeningen af landbrugspolitikken, advarede den cypriotiske landbrugsminister Sofoclis Aletraris, der er formand for rådet.
Umuligt at nå inden 2014
Heller ikke Europa-Parlamentet er klar med deres behandling af reformen, der allertidligst vil kunne stemmes igennem i marts.
Imens bliver det stadig mere tydeligt, at det bliver umuligt at nå at være klar til første januar 2014. Alligevel vægrer EU-systemet sig mod at lægge en plan b på bordet for, hvad der skal ske, når de nuværende ordninger udløber. Det bekymrer den danske fødevareminister.
- Som det ser ud lige nu, bliver det rigtig svært at få reformen på plads inden udgangen af 2013 inklusiv hele den tekniske og juridiske implementering af retsakterne. Vi skal selvfølgelig gøre alt, vi kan, for at blive færdige. Men vi skal heller ikke have halve løsninger. Min opfordring er, at vi er nødt til allerede nu at planlægge nogle overgangsforanstaltninger, siger Mette Gjerskov.
