Den ny Danmarksmester i standardplov hedder Flemming Thorsager fra Give. Ny Danmarksmester i vendeplov hedder Søren Korsgaard fra Holstebro.

Sejrene blev hevet i hus efter to dages konkurrecer den 26. og 27. oktober i henholdsvis stubjord og grønjord på markerne hos Susanne og Jens Gammelgård på Gersdorffslund i Odder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vinderne i de forskellige kategorier:

Standardplov, junior:

1. Anders Larsen, Middelfart, Nordvestfyns LU, 196,75 point

2. Andreas Thorsager, Give, Midtjysk LU,170,25 point

3. Morten Jensen, Karup, Viborg-Kjellerup LU, 166,50 point

Standardplov, senior:

1. Flemming Thorsager, Give, Midtjysk LU, 222,00 point

2. Michael Balle, Odense S, Sydfyns LU, 218,50 point

3. Martin Døssing, Kjellerup, Viborg-Kjellerup LU, 217,00 point.

Vendeplov, junior:

1. Bertel Bovbjerg, Erslev, Morsø LU, 202,50 point

2. Kristian Østergaard, Ø. Assels, Morsø, 190,00 point

3. Anders Mortensen, Spøttrup, Skive LU, 183,50 point

Vendeplov, senior:

1. Søren Korsgaard, Holstebro, Holstebro-Vindereup LU, 241,00 point

2. Søren Svenningsen, Nibe, Nibe LU, 236,50 point

3. Jesper Madsen, Odder, Odder LU, 217,25 point

Store plove:

1. Knud Vestergaard, Karup, Viborg-Kjellerup LU, 190,75 point

2. Jesper Gammelvind, Holstebro, Hedeboernes LU, 163,75 point.

3. Mike Pedersen, Ørnhøj, Holstebro-Vinderup LU, 135,0 point.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmarksmestrene Flemming Thorsager og Søren Korsgaard skal i juli 2013 deltage i VM i pløjning i Olds, Alberta i Canada.

Søren Svenningsen og Jesper Madsen skal deltage i EM for vendeplove i Osnabrück i Tyskland september 2013.

Juniormester for vendeplove Bertel Bovbjerg og sølvvinder for junior standard Andreas Thorsager skal deltage i Nordisk Juniormesterskab i pløjning i Finland 2014.

Arrangørerne fra Århus LandboUngdom vurderer, at der har været cirka 1.200 besøgende over de to dage, stæcvnet varede. Mange gæster slog et smut forbi plovkroen, hvor der blev solgt pølser, biksemad, kaffe og lækre kager.

 

- Det har trukket tænder ud at blive klar til DM i pløjning. Men vi har mange engagerede pløjere i regionen, så derfor ville vi også gerne prøve at arrangere DM. Og når man så har bundet sig, skal man til at finde land nok. Vi skal jo bruge 60-70 ha. Først i dag tror jeg, at jeg kunne begynde at nyde det lidt mere, fortæller Ralf Jensen fra Region Århus LandboUngdom, der har stået for arrangementet af stævnet.